Mor - baby yoga

25098C7F-E59D-4426-92BD-14917AE0D8BA
25098C7F-E59D-4426-92BD-14917AE0D8BA
sold out

Mor - baby yoga

700.00

Dette er et yogaforløb som støtter dig i at lande i din rolle som mor:

“Jeg vælger at være noget for mig, så jeg kan være noget for dem jeg holder af” - Mormantra / Mother, mind and heart

Hos Mother, mind and heart ønsker jeg at støtte dig i at lande i din nye rolle som mor og derfor skiller dette mor- baby yoga hold sig ud fra andre mor-baby yoga hold, da fokus er på dig som mor og din trivsel.

Forløbet varer over tre tirsdage og er en fortrolig mødregruppe, hvor du kan komme med din baby og lande trygt i dit moderskab. Her er der plads til din sårbarhed og til ukendte tanker og følelser. Der er også plads til genkendelse og til at udvikle dig i din rolle som mor.

Hver sessioner er bygget op omkring et tema og et mantra, såsom egenomsorg, kontroltab og bekymringshåndtering. Vi starter altid med at tjekke ind og herfra præsenterer Cille dagens tema og en række kognitive teknikker til dette. Bagefter dyrker vi blid yoga for at træne din krop, din bækkenbund og få åbnet og strukket dine skuldre og din holdning. Yoga som støtter op om din mor krop.

3 tirsdage som er dine gyldne åndehuller:

Jo flere små gyldne åndehuller vi har i baggagen, jo mere er vi ladt op til tigerspring, søvnløse nætter og lange ammestræk.

Derfor er dette forløb dit mor åndehul hvor du kan trække vejret og blive fyldt op påny, mens din babyer leger, sover eller møver sig rundt i trygge omgivelser. Der er plads til grædende babyer, grinende babyer, utilfredse babyer og trætte mødre, glade mødre og sårbare mødre. Holdet er småt og med plads til fem mødre og babyer, da jeg ønsker at skabe en lille fortrolig mødregruppe, hvor du også kan blive mødt med genkendelse mens du lærer at lande i din krop og dit moderskab.

Yogaen:

Holdet afholdes i vores rolige rammer hos Soul Fitness og har kun fem pladser, da jeg ønsker at skabe et rum, hvor du og din baby kan være i ro og blive set. Jeg sørger for al udstyr, kaffe og snacks til mor og baby. Efter hver session får du en kognitiv øvelser og et par yoga øvelser, du kan bruge derhjemme, samt mine meditationer og mantraer til at lande i moderskabet.

Yogaen vil være rolig, blid og baseret på elementer fra hatha, yin og restorativ. Jeg er selv mor og har oplevet et kejsersnit, så jeg kender til at genopbygge morkroppen mentalt som fysisk. Øvelserne som du lærer er simple og du kan også lave dem derhjemme på din egen måtte.

Du vil kunne starte 6-8 uger efter din fødsel og max alder for babyer på dette hold er 10 måneder.

“Yoga med Cille er slik for sjælen. Hun udstråler nærvær, så hele rummet falder til ro og du med. Kærligt og blidt guider hun dig ind i stillingerne og lader dig nå at falde til ro. Der er kun få, men virkelig velvalgte stillinger som grounder så dybt. Roen blev i mig hele dagen efter en formiddagstime”

— Linnea Fonnafera

Hvem er Cille:

Jeg er mor til Lily på 2 år, bosat på Nørrebro med min lille familie. Jeg er uddannet cand.mag i oplevelsesøkonomi, lifecoach fra Manning Inspire og yogalærer fra Senses. Jeg arbejder fra et holistisk perspektiv med fokus på krop og sind og beskæftiger mig primært med mor rollen og alt fra graviditet til barsel - hvad skal jeg efter barsel, hvem er jeg nu jeg er blevet mor og hvordan skal min nye hverdag se ud med barn. Du kan læse anbefalinger her.

Datoer & sted:

  • 7.5.19, 14.5.19, 21.5.19 kl 13.00 - 14.00

  • Sted: I vores lokaler hos Soul Fitness, Skindergade 26, 1 sal, København K ( barnevogn kan stå i gården)

  • 5 pladser (du kan komme 8 uger efter din fødsel)

  • Vi sørger for the, snacks og ammepude - medbring selv ble og pusleunderlag

  • Tilmelding er bindende

Add to Cart