Gravid yoga (Tirsdage i Maj måned)

98F86789-B14C-4265-A1CC-509D83C281D0
98F86789-B14C-4265-A1CC-509D83C281D0
sold out

Gravid yoga (Tirsdage i Maj måned)

750.00

Dette gravidyoga hold er baseret på vores egen Mother, mind and heart tilgang til at føde - hvor vi tror på at der med en baby fødes en mor. Forløbet fokuserer på din trivsel som gravid, forbereder dig til din fødsel og hjælper dig til at lande i fjerde trimester og din nye rolle som mor. Vigtigst af alt forbereder vi dig på at være noget for dig, så du kan være noget for din baby. En glad mor, er en god mor. En glad gravid, skaber bopæl for en glad baby.

“Jeg har lige haft fornøjelsen af en privat yogaklasse med Cille! Hun kom hjem i min have og underviste mig og tre af mine veninder i gravidyoga. Det var en fantastisk oplevelse - så meget mere end bare yoga. Cille er nærværende, kærlig og har et holistisk menneskesyn som skinner igennem i hendes måde at undervise. Vi var så glade for det, at vi har booket hende igen. Tak for dig Cille” — Natasja Rosenquist

Forløbet er holistisk, realistisk og spirituelt fordi det er baseret på teknikker fra yoga og mindfulness. Alt sammen værktøjer som skaber en selvkærlig og accepterende tilgang til din fødsel og din nye rolle som mor. En tro på, at du er lige den mor du skal være.

Forløbet varer over fire tirsdage kl 10.00 - 11.00 i vores smukke lokaler i indre København. Yogaen er baseret på blid hatha, yin og restorativ yoga og er rolig, så du kan være med hvad enten du er i starten eller slutningen af din graviditet. Stillingerne er en blanding af små sekvenser med fokus på styrke af fx bækkenbund og lænd, samt mere afspændende stillinger hvor du lærer vigtigheden i at spænde af i kroppen og underlivet.

På det mere mentale plan fokuserer vi på afspændingsteknikker, visualiseringer, åndedrættet som dit anker, mindfulness øvelser til at stilne sindet når det stormer og positive mantraer til at give dig styrke i din proces, såvel som fødsel. Alt sammen værktøjer der forbereder dig på din nye rolle som mor.

Du vil opleve, at du under din fødsel og dit fjerde trimester har vores vejrtrækning og roen siddende på rygraden, som en slags faldskærm når du er i frit fald. Sådan beskriver de mødre, der har benyttet vores metode, det.

Dit gravidforløb er din første mødregruppe:

Klassen varer en time og er ikke blot en yogaklasse, men også et fællesskab for vores Mother, mind and heart mødre, hvor I i fortrolighed kan dele og hjælpe hinanden og underviserne Josephine og Cille kan komme med afklaringer og input til det du gennemgår.

Flere af vores mødre har forsat på vores mor baby yoga hold sammen og brugt hinanden udenfor yogasalen.

“Jeg er første gangsfødende og det jeg har lagt allermest vægt på i min barsel inden mor-showtime er MIG-tid. Simpelthen for at få alle de gode hormoner rundt i kroppen og tryghed i at min krop kan klare opgaven der er på vej uden stress! Og Cilles yogahold er netop disse dejlige vibes til damekroppen! Cilles forløb er som en lækker toffee-karamel: hun stråler med skønne smil og er pakket ind i varm udstråling og sweatre der er klar til at give kram, hun åbner op og et lækkert overtræk af tryghed og guidens gør dig klar til at modtage karamel for sjælen med blide øvelser/bevægelser og afslappende tale og mantraer. Tryghed og kærlighedshormoner for alle pengene for mig og maven!” - Birgitta Smitshuysen

Datoer & sted:

  • Datoer: Hver tirsdag kl. 10.00 - 11.00 ( 17, 14, 21, 28 maj 2019)

  • Sted: Forløbet afholdes hos Soul Fitness, Skindergade 26 1 sal, 1159 København K)

  • Max 6 deltagere

  • Vi sørger for alt udstyr og der vil være snacks og drikke til dig

  • Dette er et lukket forløb, så du køber adgang til alle tirsdage. Tilmeldning er bindende.

  • Du kan komme fra start til slut i din graviditet. Har du skavanker, så spørg din læge eller jordemoder om du må deltage og kontakt Cille om hvad hun skal tage højde for.




Add To Cart