psykologi

3 øvelser til at dæmpe morstressen på øverste etage

Som mor vil du nok have oplevet, at det er som om hovedet er kommet lidt på overarbejde. Lidt er måske en underkendelse, faktisk følelse det sommetider som om der konstant er noget at tage stilling til på øverste etage. Hovedet kan være fyldt med alt fra bekymringer om den lille eller om dig selv og dit parforhold, tanker om dagens gøremål, tanker om hvornår graviditeten indtræffer eller mere eksistentielle tanker om hvem du er. I løbet af mit første år som mor har jeg lært et par gode øvelser til at komme ud af hovedet og ind i livet, her deler jeg dem med dig som inspiration til at løfte dig over alt det, der kører på øverste etage.

“ The present moment is filled with joy & happiness. If you are attentive, you will see it” - mindfulness guru Thich Nhat Hahn

Når du står i stress og tankemylder og tanker om om alt nogensinde bliver bedre, ved jeg om nogen at det kan lyde absurd at skulle fokusere på at flytte dit fokus et andet sted hen, når det eneste du ønsker er at løse det dilemma du står i. Men hei - det paradoksale er, at det løser sig ikke af at du tænker mere over det. Læs lige denne sætning en gang mere indtil hele dit system forstår det. Overtænkning er ikke løsningen på tænkning. 

adult-bed-bedroom-698158.jpg

Øvelse 1: Vælg at fokusere på det der gør dig godt

Prøv derfor om du kan flytte dit fokus, få nedsat din stress og vælg at erstatte den tid du bruger på at bekymre dig med at gøre gode ting for dig selv og dem du holder af - og her taler vi ikke om “Instagram” perfekte ting du kan dele for at pudse din skærm af og dele hvordan du er i så utrolig zen selvom du ikke er, men oplevelser der fodrer din sjæl og giver dig ro. Prøv at sæt dig ned med din notesbog og tænk over 5 ting der føles gode for dig? Dette kunne være at gå en tur, at nyde en god kop kaffe, et varmt bad, at holde din partner i hånden.

Grib nu din notesbog og fortsæt med at lave øvelsen.

beverage-books-caffeine-904616.jpg

Øvelse 2: Kig ud ad ruden og oplev verden

Men hvordan slipper jeg mine konstante tanker og bekymringer? Det gør du ved at vide, at det ikke handler om at slippe dem, det handler bare om ikke at fodre dem, gå i snak med dem og begynde at fikse dem ligesom dine veninder eller dameblade ikke skal cafe latte fikse dem eller finde løsninger derpå. Find en accept af, at det er som det er og vælg så at lev dit liv mens der måske kører en strøm af undertekster i horisonten. 

Find en sprit tusch - skriv din negative tanke eller bekymring på ruden lige foran dig, fx jeg bliver aldrig gravid eller jeg bliver aldrig mor. Stil dig nu foran ruden og kig igennem, vær så opmærksom på alt det der er ude på den anden side af ruden, fx træer, en gul cykel, et husnummer hvor der står 10, to personer der går hånd i hånd. Kig så tilbage i rummet og fortæl højt hvad der var derude i virkeligheden? 

Kan du se, du kan sagtens fokusere på at leve livet selvom denne her bekymring er hos dig? Det handler blot om at du løfter dig over den og vælger at leve dit liv. 

aromatic-beverage-black-coffee-1405761.jpg

Øvelse 3: Udskyd dine grublerier til din grubletid

 Skulle bekymringer tone sig op i løbet af dagen mens du er på arbejde, kan du indgå en aftale med dig selv om hvornår du må gruble. Fx kan du aftale med dig selv, at du har grubletid kl 19.00 -19.15 hvor du må tænke over løsninger på dit problem. Hurtigt vil du opleve at når du når til din grubletid har du glemt hvad der egentlig fyldte og så opdager du, at det nok ikke var så stort et problem alligevel og at du istedet kan fortsætte med at fokusere på at leve lige nu og her, hvor det er meget sjovere at være.  

Når dit hoved kører allermest handler det om at prøve at komme lidt ud af hovedet - omend det lyder nemmere sagt en gjort. Prøv at leve livet med fokus på alt det gode du har, fokuser på lige nu og skridt for skridt oplever du at det er omsonst at gå og overbekymre dig om fremtiden, for den er alligevel udenfor din kontrol. 

Forhåbentlig vil du også opleve, at følelser og tanker ikke er farlige og du ikke kan kontrollere dem, men der sagtens kan være stress og grin på samme tid, kærlighed og vrede, taknemlighed og frustration. Vi får ikke det ene uden det andet og er det egentlig ikke fantastisk?