frihed

Interview: Maj My Humaidan, om at leve fra hjertet og stå ved den man er!

Umiddelbart ville du nok tænke, at Maj My og jeg var langt fra hinanden, fordi hun bor på en ø og jeg bor i byen – og hun hjemmeskoler sine børn og jeg vælger at lade mit barn blive passet. Det var så vist også kun de få uligheder, for efter at have interviewet Maj My følte jeg, at der gik en kvinde rundt på Ærø fuldstændig magen til mig og at vi deler fuldstændig samme grundholdninger til livet. Vi er begge gift med en skøn musiker, vi er begge akademikere med en udlængsel efter en større mening og frihed, vi er begge firserbørn, vi er begge fortalere for aktive valg og vi er begge enige om at være noget for sig selv, så man kan være noget for andre. Vigtigst af alt er vi begge passionerede kvinder med en appetit på livet og et enormt behov for frihed til at leve det liv vi ønsker os. Ikke det liv andre definerer for os, men det liv vi ønsker at leve. Hvis du er nysgerrig på Mother, mind and heart er du sikkert også fascineret af Maj My, god læselyst!

Af Cille Veje

MajMy_CamillaJorvadPhoto-16-683x1024.jpg

1.Hej Maj My, vil du introducere dig selv for Mother, mind and hearts følgere? 

Jeg hedder Maj My Humaidan, og jeg bor på Ærø med min mand, Kristian, og vores fire børn, som er 10, 6, 6 og 3 år. Jeg er oprindeligt uddannet journalist, og har altid formidlet. I knap tre år har jeg skrevet min blog, majmy.dk, hvor jeg deler både hverdagsfortællinger fra et alternativt familieliv, og skriver samfundskritiske artikler, ligesom jeg også skriver faste klummer og kronikker. Jeg holder foredrag, workshops, og laver 1:1 forløb, alt sammen med det ønske inspirere og støtte andre til at skabe en hverdag, som afspejler deres værdier.

Kernen i vores familieliv er det frie og nærværende samvær, og vi har vores fire børn hjemme hver dag, også dem i skolealderen. Derudover har både Kristian og jeg et stort behov for at skabe og inspirere, så vi arbejder en del ved siden af. Kristian har levet af at lave sin egen musik, siden han var ung, men de senere år har han været mere tiltrukket af sin store grøntsagshave og vores familieliv. For tiden arbejder vi målrettet på at lave nogle forløb sammen han og jeg for familier, par, mænd og kvinder. En sommerlejr for familier og et længeværende forløb for voksne, er helt konkret på tegnebrættet.

 2. Du har valgt at bo på Ærø og leve af din og din mands kreative og intuitive tilgang til livet? Vil du fortælle om den beslutning og hvordan det hænger sammen for Jer?

 Vi flyttede til Ærø for fire år siden, fordi vi oplevede, at her var et sted, hvor vi selv kunne få lov til at skabe vores hverdag, uden skulle passes ned i en række kasser, som ikke harmonerer med vores drømme. Vi bor ude på landet med en masse plads omkring, og det har været godt for os at komme langt væk fra de verserende samfundsnormer. Det har styrket os i at stå ved vores indre værdier og tage stilling til, hvordan vi vil leve vores liv.

Både Kristian og jeg har altid kommunikeret. Faktisk har vi begge gået på journalistuddannelsen i Aarhus, men Kristian droppede ud halvvejs, da han begyndte at kunne leve af sin musik. Ingen af os er bange for at vælge alternative veje, og det falder helt naturligt, at vi nu lever af at støtte og guide andre i deres rejser gennem livet. I en årrække har vi levet af at afholde forløb for unge udsatte, og da samarbejdet med kommunerne som ekstern udbyder i disse år bliver sværere, blev vi heldigvis tvunget til at ransage os selv og afklare vores ønsker og muligheder. Heldigvis, fordi det gav os incitament til at søge nye veje, som bedre afspejler, hvor vi tror, vi kan gøre den største forskel nu. I den tid, jeg har skrevet min blog, har jeg helt naturligt guidet og været sparringspartner for de mange hundrede kvinder, som har skrevet til mig, og da jeg sidste år begyndte at holde foredrag, sådan for alvor, gav det pludselig sig selv. Jeg mærkede, at min primære opgave nu ville være at følge med, forholde mig åben og have tillid.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.10.18.png

3.  Vil du introducere os for dine tanker om samfundet anno 2019? 

Jeg oplever vores tid som fuld af håb og opblomstring. I denne krisens time aner vi morgengryet, for et det ikke netop, hvad mørket symboliserer: Overgangen til noget nyt og bedre?

Vi har forvildet os så langt væk fra vores natur, at mange ikke kan mærke sig selv og deres værdier; vi kan ikke magte at være sammen med vores børn, er stressede, deprimerede, angste, ensomme og ramt af eksistentiel tvivl. Vores jordklode kalder på hjælp, og vi føler os magtesløse. Og alligevel, uanset hvor jeg ser hen, bobler det frem med de smukkeste stemmer, stemninger og energier. Kvindernes visdom er endelig ved at vinde indpas, både i mændenes og kvindernes indre liv, og lidt for lidt ser jeg omkring mig, hvordan vi træder ind i vores følsomhed, styrke og kreativitet. Jeg ser, at flere og flere tager sig tid til at mærke efter - enten tvunget til det af stress eller simpelthen fordi de oplever en dissonans mellem det, de mærker indeni, og det liv de lever. Vi begynder at stille spørgsmålstegn ved den måde, vi tænker på succes, ved vores måde at være familie på og ved vores tilgang til hinanden. Metoo, Omsorgsrevolutionen, den store bevægelse af stemmer, som taler om balance fremfor kapitalisme: Alt sammen peger på, at der er lys forude. Men krisen er her endnu; vi er vældig polariserede, Trump bygger en mur, vores politikere herhjemme lyver uden at blinke, og ingen af os magter at tage klimakrisen på vores skuldre uden kollektiv indsats.

Derfor mener jeg, at vores bedste bidrag som individer til at skabe en mere harmonisk og levedygtig verden, er at starte med os selv. Det lyder så simpelt, men er i virkeligheden den sværeste opgave af dem alle: At se indad og tage ansvar ved at handle på det, vi mærker fra hjertet.

4.  Du er måske ubevidst blevet fortaler for hjemmeskoling, men jeg tænker også det er et aktivt valg, da det ræssonerer med din sjæl. Hvorfor hjemmeskoler du dine børn? Og vil du fortælle lidt om hvordan det fungerer i praksis til dem, der er inspireret deraf. 

Det er et meget bevidst valg for mig at være fortaler for de ting, jeg tror på, samtidig med at jeg ikke tror, der er noget alternativ for mig. Jeg har ofte ønsket, at jeg kunne være stille og anonym, men vi har alle et formål i dette liv, og mit er at formidle, så det er, hvad jeg gør. Hjemmeundervisningen kommer sig naturligvis af flere ting. Jeg mener ganske enkelt ikke, at vores skoler er ambitiøse nok, som de er. Jo, ganske få, og jeg er overbevist om, at der kommer flere af den nye, ærlige slags, men generelt er jeg nedslået over kvaliteten af vores skoler. Den nulfejlskultur, som er blevet så dominerende, er efter min overbevisning dræbende for enhver kreativitet, og de høje klassekvotienter parret med lærernes arbejdspres og ikke mindst de formelle krav til læringsplaner, er efter min mening ikke foreneligt med de følsomme og innovative mennesker, som vores planet og kultur så desperat har behov for.Derudover har Kristian og jeg helt grundlæggende et ønske om at bruge så meget tid som muligt sammen med vores børn, og vi er også nået så langt i afklaringen af vores værdier, at netop muligheden for at leve, som vi gør, er vigtigere for os end noget andet. Det vil sige, at vi ultimativt ville sælge vores hus uden at blinke, og flytte i noget billigere, hvis det blev nødvendigt.

Jeg gik selv i folkeskole i ti år, og må konstatere, at jeg ikke tog overvældende meget konkret viden med mig videre, og at de evner og kundskaber, som jeg sætter størst pris på i mit liv nu, ikke blev understøttet optimalt i skolen. Derudover, og det mener jeg, er langt det væsentligste, var det heller ikke i min skoletid, at min fornemmelse for, hvem jeg er, hvad jeg ønsker, og hvordan jeg når længst med mine drømme, blev næret, så det har jeg skullet tage vare på og afklare langt senere. Spild af tid, frustration, tvivl og muligheder, hvis du spørger mig.

Når det er sagt, så mener jeg oprigtigt talt ikke, at hjemmeskolelivet er for alle, men jeg er derimod meget opsat på at være med til at inspirere til en anden slags skole. Jeg mener i al beskedenhed, at vores skoleform ville have godt af at blive hældt ud med badevandet og gentænkt fra a-å. Ud med alle de forældede, arbitrære forestillinger om indlæring, socialisering, ensretning og ind med frihed, kreativitet, dannelse, omsorg og nærvær. Ud med énvejslæring fra stor til lille og ind med gensidig respekt og autonomi. Ind med yoga og meditation og væk med karakterer og årgange.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.05.26.png

 5.  Du er fortaler for aktive valg - vil du definere det og forklare lidt herom? 

 Jeg mener, at vi for at leve et fyldestgørende, meningsfuldt liv er nødt til at se os selv og vores liv i øjnene og tage ejerskab over det. Er det, vi tilbringer vores timer, dage, uger og år på de ting, vi helst vil investere i, eller er der en ubalance tilstede? Med aktive valg mener jeg ikke alternative valg, jeg mener blot, at uanset hvor gennemsnitligt man trives med at leve, er trivsel netop kodeordet, og for at føle trivsel vil de fleste af os være nødt til at tage stilling til, hvad vi bruger vores liv på. ”Ser jeg min veninde, fordi det nærer og inspirerer mig, eller ser jeg hende udelukkende, fordi det er svært for mig at sige fra?” Den slags. Det er ubeskriveligt befriende at vælge sit eget liv, uanset hvad man vælger.

 6.  Det aktive valg handler for mig om at mærke sin sjæl og kerne og navigere derudfra, hvordan vil du definere det aktive valg i forbindelse med moderskabet?

Omtrent som du gør det: At vi hver især tager stilling til, hvordan moderskabet ræsonnerer bedst i os. Ikke nemmest, ikke nødvendigvis altid gladest – men mest meningsfuldt. Jeg har selv truffet valg undervejs i mit moderskab, som jeg traf, fordi andre gjorde det samme, uagtet at det føltes forkert for mig. Men jeg havde måske ikke modet til at vælge en anden vej fra starten, og jeg var samtidig meget præget af en forestilling om, at skulle have succes på alle parametre: Dvs. Professionelt, socialt og familiært. Det var altså ikke tiltrækkeligt at være en nærværende mor, jeg ville også have et fremragende arbejde og dyrke mit netværk i omtrent samme grad, som før jeg blev mor.

Jeg ville ønske, at jeg igennem min opvækst i vores kultur, var blevet eksponeret for tanken om, at et familieliv kan se ud på uendeligt mange måder OG, ikke mindst, at det ikke bør være en ambition at fortsætte livet omtrent som før, når man bliver mor. Nærmest tværtimod. - Maj My Humaidan

 7.  Du holder en række retreats med fokus på feminin energi og mærke sig selv. Hvordan kan vi kvinder arbejde med den feminine energi i vores liv?

 Den feminine energi findes i vores kreative udtryk, i vores omsorg for hinanden, os selv og vores børn og i vores medfødte (men ikke nødvendigvis aktive) intuition. Jeg oplever, at den feminine energi er iboende alle, men ofte er bedre repræsenteret i kvinder. Den bevidsthedsudvidelse som vi lever midt i - denne tid hvor alle løgne vil frem, og moderens stemme taler tydeligere end måske nogensinde før - stammer fra denne visdom, Sofia-visdommen, som vi kvinder har adgang til. Jeg forsøger at udtrykke mig fra min feminine energi, hvad end jeg holder foredrag for 50 mænd, eller er sammen med mine børn. Men jeg har meget at lære endnu.

 8.  I bund og grund handler det vel om at være lige præcis den mor man er og vælge det der føles rigtigt for en selv. Hvordan mærker man sin egen kerne i et samfund der er fyldt med diskurser og spejle overalt?

 Jeg har faktisk netop lavet en podcast om præcis det: At øve sig i at identificere og blive fortrolig med sine egne kerneværdier og skabe et liv ud fra dem. Jeg tror, det handler om bevidsthed og selvkærlighed. Det handler om at sige ja til de aktiviteter og mennesker, som giver plads til, at du er dig selv, og det handler om at opbygge din respekt for dine egne valg ved ganske enkelt at lære at stole på, at det dit hjerte fortæller dig, er sandheden. Ingen har den universelle sandhed, og ydmyghed er den største dyd af alle, men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi står i vores valg, og står i vores lys, så vi kan komme ud og lyse i verden.

 9.  Hvordan finder du alenetid til dig i en hverdag med børn hjemme?

 Jeg er meget opmærksom på kun meget sjældent at have aftaler om aftenen. Jeg taler aldrig i telefon, når mine børn sover, og planlægger min aften, så jeg ikke ender med at sidde og spilde en time eller to på noget, der ikke gør mig enten glad eller stolt. Mit behov for alenetid som sensitiv og delvist introvert menneske er ikke til at undertrykke, men der er sket en stor udvikling på det felt, siden mine fire børn kom ud af deres institutioner for to år siden. Nu bliver jeg næret, inspireret og aktiveret i samværet med dem, hvor jeg før følte, at jeg skulle være alene for at lade op og komme til udtryk. Derfor søger jeg ikke så meget alenetid i dagtimerne, men kan fint trives med ro og indadvendthed om aftenen.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.10.03.png

Er du mere nysgerrig på Maj My, kan du følge hendes verden på bloggen https://majmy.dk. Hun har også lavet en meget dejlig podcast, som jeg selv glæder mig til at nyde en søndag sammen med en god kop the og en alenestund.