Inspiration til et holistisk, realistisk og selvkærligt liv

Forleden var jeg på et shoot, hvor make up damen sagde til mig at jeg havde smukke øjne med meget liv i. Jeg blev så glad, for for et par år siden var det et par triste og trætte morøjne og jeg har lært at øjnene er sjælens spejl.

Jeg har brugt de sidste år på at bygge mig op igen og dette med inspiration i et helt nyt holistisk udgangspunkt. Jeg har altid troet at hvis bare min hjerne fungerede, så var alt i orden. Jeg troede jeg bare kunne proppe kalenderen fyldt 24-7 flere uger i træk med store arbejdsprojekter, hælde spandevis af kaffe i mig, gå rundt med dårlig mave og hovedpine, sove når jeg blev gammel og rulle på insta 24.7.

IMG_6692.JPG

Jeg har lært at dette er ikke en livsstil der ræssonerer med hvordan at jeg vil leve og at jeg har haft brug for at implementere en mere bæredygtig og ikke mindst væredygtig måde at leve på. Det handler ikke om stramme leveregler & fanatiske tiltag, men om logik, om sund fornuft og om noget så simpelt og så alligevel så svært: selvkærlighed.

Simpelthen, hvad fodrer min sjæl, mit hoved og min krop. Hvad gør, at jeg har det godt! På min rejse har jeg fundet en kærlighed for økologiske beauty produkter, spiritualitet, gode relationer, vigtigheden af at fodre min hjerne med kreativitet og nydelsen af alt fra orgasmer til kreativitet, samtaler og gode grin.

Dette er på ingen måde en guide med 10 tips til en bedre hverdag, istedet er det en antiguide som inspirerer dig til at plukke det, der inspirerer dig, men som måske kunne give dig en aha oplevelse i forhold til hvad du kan skrue op for i dit liv og hvad du har brug for at parkere.

Bær dig selv på en værdig måde:

At gå op i sig selv er velvære! At tage en smuk kjole på, en rød læbestift og at løfte skuldrene og sige jeg er smuk ligesom jeg er og jeg tør vise verden det, på trods af jeg ikke ligner eller er som alle andre. Jeg gør mig smuk hver morgen, for mig selv. For at gå ud i verden og eje mig. Jeg tror på kvalitet og at tage stilling til det vi fylder os med indvendigt og udvendigt, derfor bruger jeg fx Rudolp Care og Whamisa produkter, køber bæredygtigt som Hunkøn og Ganni og sælger mit tøj i second hand shops som Tu a Tu før jeg køber noget nyt. Kvalitet koster og en top til 100 kr, kan du næsten regne ud hvordan er produceret og at det ikke ræssonerer med bæredygtighed eller væredygtighed. Jeg vil vide som forbruger, at der er taget stilling til det jeg putter på og i min krop og at menneskene, der har produceret det, har ordentlige forhold.

Efter at have arbejdet med sæsoner i modebranchen tror jeg ikke på 4 årlige sæsoner, jeg tror på at købe gode stykker tøj til resten af livet og derfor er jeg også inspireret af minimalisternes stil med 30 gode stykker tøj i hele min garderobe, som holder indtil de falder fra hinanden. Tager du stilling til det du putter i og på dig og din smukke mor krop?

25-30 timers arbejdsuge:

Jeg tror på 25-30 ugers arbejdsdage og jeg tror ikke på at sidde på et kontor fast eller at vi skal få kreative ideer mellem 8-17. Det er hæmmende for kreativiteten og for et menneske. Jeg tror på at hvis vi skruer op for bæredygtigheden og arbejder på at minimere stressen hos den enkelte, så skruer vi op for velfærden på arbejdsmarkedet og dermed effektiviteten og dermed samfundshjulene. Derfor mener jeg også, at vi skal kunne sige til vores chef, at vi vil have en fast hjemme arbejdsdag og der skal være plads til fleksibilitet - især som mor, hvor vi er konstant på og det at komme hjem fra job ikke er at holde fri. Alle med små børn ved, at når man kommer hjem fortsætter dagens rytme lige indtil man ligger hovedet på puden.

Personligt har jeg erfaret at min kreativitet stimuleres bedst når jeg giver min hjerne ro. Når jeg i ny og næ slukker telefonen, tager på impulsiv tur, går en tur i naturen eller tager et varmt bad. Derfor er det også logik for mig som kreativ, at jeg ikke kan producere eller være effektiv i mit job, hvis der ik er pauser. Pauser er essentielle og det at sidde og stirre ud i luften er velvære og en energiopladning for mig.

En anden erfaring jeg har gjort mig og et sted, hvor mine klienter oplever trivsel, er når de opdager at ingen andre end dem selv har nøglen til deres liv. At det ikke er vores chefs skyld vi er triste, vores børns skyld vi er trætte eller vores venindes skyld at vi ikke hygger os i hendes selskab. Det er vores egen skyld og det er vores eget ansvar at sige fra og til og skalere op og ned. Ofte tør vi ikke sige til og fra, fordi vi er bange for at gøre andre kede af det eller det får store konsekvenser, men det må vi tage med og så længe vi forklarer fra et sagligt, kærligt og fornuftigt grundlag hvor vi bliver hjemme hos os selv, så forstår de andre oftest vores valg.

IMG_6443.JPG

Ligeværdige relationer :

Ligeværd er noget af det som jeg har lært er allervigtigst når du møder en læge, terapeut, psykolog, partner, chef og veninde og dit barn. Ja faktisk i alle relationer! Jeg har erfaret at selvom jeg sidder over en person som er 30 år ældre end mig eller meget mere kompetent på en felt, så er vi stadig ligeværdige i udgangspunktet og skal være nysgerrige på hinanden.

I coachingbranchen tales ofte om at løfte sig over klienten eller holde rummet. Jeg tror på et ligeværdigt rum, hvor dem der er overfor mig føler genkendelse, empati og nysgerrighed og jeg forventer at blive mødt med samme tilgang. Det har taget mig lang tid at forstå, at jeg sagtens kan være sød, åben og rummende, men have grænser og sige til og fra hvis de overskrides - og på samme måde navigerer jeg i mit moderskab. Med åbenhed, nysgerrighed, kærlighed og faste rammer.

Måske du kan mærke du er i nogle relationer, hvor du er underdanig eller overkompenserende og du har brug for at finde din værdighed frem og turde holde ved dig selv, ligemeget hvad den anden siger. Istedet for at blive hård, så prøv om du kan møde den anden med forståelse og forstå hvor i begge kommer fra og hvad der skal til for at løse situationen. Oftest kan situationer løses, men sommetider er valget også at forlade en relation, fordi man i den allerede har forladt sig selv. Det er dog vigtigt at være obs på, at man ikke går fordi man er bange for at sige sin mening, at det at gå ikke er en undvigestrategi.

IMG_6640.JPG

At lede sig selv:

Når vi bevæger os i snakken om relationer, har jeg også oplevet vigtigheden i at lede sig selv. En psykolog sagde engang til mig, at fordi jeg har mild ocd, så skal jeg ikke mærke så meget efter og at meditation og yin yoga var skidt for mig, for der ville tankerne vandes. Det var en sød omtanke, men hun kunne jo aldrig vide hvad der skete inde i mig, hun var blot en rådgiver! På det tidspunkt havde jeg lagt alt magt ud til andre og var så forvirret over hvem jeg var, at jeg ikke var i stand til at lede mig selv. Jeg lyttede ukritisk til hende, hvilket blot ledte til kaos. Da jeg begyndte at dyrke yin yoga, restorativ yoga og meditere fandt jeg et rum til at være med alt og lærte at jeg bare kunne være med det og løfte mig over det. Jeg har lært at at lede mig selv og tage ansvar for min vej og det betyder også at nogle dage aflyser jeg aftaler fordi jeg er træt, for jeg kan ikke være noget for andre hvis jeg ikke er noget for mig. Det betyder også, at jeg er min egen bedste og vigtigste ekspert og mit liv flyder, når jeg tager ejerskab og ikke ligger det ud til alle andre. Så mit eksempel med psykologen, var blot et eksempel på at alle andres råd er gode og kærlige intentioner, men du er den der ved bedst. Du er eksperten i dit liv og du må gerne sige til og fra.

Meditation & mindfulness:

Meditation og mindfulness er blevet et åndehul for mig, men det er meget vigtigt at sige, at det er ikke en eller anden lyserød sindstilstand uden tanker, vrede, frustration og kaos. Det er et tværtimod en måde at leve på og et rum til at være med tankerne uden at gå ind i dem og dømme dem og et sted, der fylder mig med ro på trods af tanker. Jeg har accepteret at mit hoved er fyldt med ideer og tanker 24-7 og derfor var det nok også så frustrerende i starten, da jeg mediterede fordi jeg troede at så ville alt blive stille. Det gør det ikke, men meditation hjælper mig med at sænke niveauet i tankerne og give mig perspektiv.

Meditation og mindfulness er ikke noget jeg gør hver dag, jeg tror ikke på at man skal gøre noget hver dag, for hvad sker der så den dag man er på ferie og man ikke har tid til det - er det så en katastrofe? Det er meget mere noget jeg bruger, hvis jeg har lyst til at blive inspireret, hvis jeg har brug for ro eller jeg mærker en kreativ drivkraft, der skal kanaliseres ud.

Spiritualitet:

Efter jeg blev mor har jeg haft brug for at tro på en højere magt, at noget højere eksisterer. At jeg er forbundet til noget. Jeg tjekker i ny og næ ind med en clairvoyant og er også trådt ind i krystallernes verden, fordi jeg var draget deraf. Jeg er draget af æstetikken og historiefortællingen. Krystaller er ikke noget der kan ændre min verden på magisk vis, men det er et energiredskab til at forstærke det sted jeg står i og det selvværd jeg arbejder med. Og så er det bare sjovt, smukt og spændende og noget der kilder i min mave.

IMAGE.JPG

Søvn:

Søvn er alfa omega for mig og det har jeg opdaget efter jeg blev mor. Min stressreaktion kom fordi jeg ikke havde sovet i et år, så jeg ved om nogen hvor vigtig søvn er. Uden søvn fungerer min hjerne ikke og jeg er ved siden af mig selv. Da jeg begyndte at sove, begyndte min hjerne at virke igen og jeg fandt mine fødder. Jeg prioriterer derfor søvn over alt og noget af det jeg arbejder mest med på mine gravid og mor baby hold er at give mødrene restorative åndehuller som supplerer den manglende søvn.

Fællesskab:

IMG_6679.JPG

Gå fra det der gør ondt! Blod er ikke tykkere, hvis familierelationer gør ondt og dræner, hvorfor så være i det? Hvis din chef er et røvhul, så gå. Din energi og du er så meget vigtigere! Dette er sagt fra en kvinde, der hele livet har pleaset andre og valgt andres behov før mine egne og det væltede jeg af. Vælg hvem der bygger dig op, er der for dig, hepper på dig og hvem der er din egen selvvalgte familie.

Det er noget af det vigtigste jeg har lært, at være ekstrem kritisk omkring hvem jeg har i mit liv og hvad de vil mig og årligt at tune ind på om det jeg har i mit liv er af de rigtige årsager. Når man har været nede og vende ved man hvem man vil have i sit liv og hvad der blot er gammel rusten loyalitet og leveregler om, at jeg burde være veninder med hende fra gymnasiet, selvom min sjæl aldrig har lyst eller plads til at finde plads i kalenderen til hende.

Måske fællesskabet ligger i nye mennesker på en stamcafe eller legepladsen, som står i det samme som dig eller dybe snakke med dine bedste venner. Omgiv dig med dem, der giver dig tryghed og kærlighed, som tør holde af dig - men som også tør udfordre dig. Sæt dig dit hold og tro på at du fortjener det bedste.

Yin yoga og restorativ yoga:

Yoga er mit åndehul og jeg har set yogaens magi på mig selv og mine klienter. Det kommer ikke af en time, men af en fast dedikeret praksis og jo langsommere en stil det er, jo mere kommer du i kontakt med dig selv, hvilket kan være skræmmende for mange. Jeg har lært at berolige mit nervesystem gennem yogaen og de passive stræk og vejrtrækningen og det er næsten magi for mig hver gang jeg ligger mig på måtten. Fem minutter er bedre end ingenting og mener du ik du har tid, så har du nok mere end brug for tid til yoga.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at yoga for mig aldrig har været noget jeg skal og har jeg ikke lyst, så springer jeg over. Det er noget jeg gør når jeg har lyst og det er ikke en rigid undvigestrategi, til at flygte fra det jeg dealer med, men istedet et redskab til at berolige mit nervesystem. Måske du skulle prøve en af mine workshops og se om yogaen kan skabe magi hos dig? 

Kreativ inspiration:

At fylde mig op kreativt er så vigtigt for min sjæl og især efter jeg er blevet mor og jeg behovsudskyder så meget. Inspiration er som at vande min sjæl og uden inspiration visner jeg. Jeg elsker Instagram, podcast som Astropod, The champagne Diet og Oprahs soul coversations. Damemagasiner, bøger fra Soulbooks, Flow magasiner. Alt det lækre, der avler kreativitet - du ved nok godt hvad din ting er? Jeg prioriterer at rive dage ud af kalenderen til at søge det, der nærer min kreativitet og det er i de åndehuller det nye opstår.

Noget af det jeg oplever skaber mest stagnering hos mine klienter, er at de glemmer at lege, nyde og få inspiration. At de er så optaget af at være noget for andre, at de glemmer at fylde dem selv. Jeg plejer at sige, at vi kan ikke være noget for andre, hvis vi ikke er noget for os selv. Så måske det her er en anledning til, at du gør lidt mere af det der inspirerer dig og fylder dig selv op. Det kommer til ikke blot at smitte af på dig, men også dine omgivelser.

Nu vil jeg holde søndag med min lille familie og glæde mig til Maj, der venter lige om hjørnet. Måske søndag er din dag, til at reflektere over hvad være & bæredygtighed er for dig og hvis du ikke selv kan finde ud af det, er du velkommen hos Mother, mind and heart eller til mine workshops eller til en coachingsession med mig.

Namaste & kærlighed Cille 

IMG_6695.JPG

Mød vores nye yogalærer Josefine Kruse

Som del af vores proces med at løfte Mother, mind and heart og tilbyde Jer skønne mødre de bedste facilliteter og undervisere, har vi ansat Josefine, som fremover kommer til at undervise vores gravid yoga hold fra Maj måned. Vi er selv meget begejstret for Josses energi og varme og håber den smitter af på Jer. Josse er udover at være uddannet gravid yogalærer også selv mor, så hun kender til sårbarhed, hormoner og alt det som det nye moderskab bringer. Mød hende her: 

IMG_6618.PNG

1. Fortæl lidt om dig selv, hvem du er og hvad du laver til hverdag?

Jeg er 26 år, bor i Vanløse med min kæreste og min datter på 5 mdr. Jeg er  uddannet kok, men går i øjeblikket hjemme på barsel

2. Du er lige blevet mor og har taget et karriereskifte, hvad inspirerede dig til dette og hvorfor?

Jeg har altid vidst at der skulle ændres et eller andet i min karriere, når der kom et barn til, men jeg har længe ikke vidst hvad, der skulle ske.

Det begyndte egentlig med en gravidyoga klasse i sommers. Normalt kører mit hoved og mine tanker på fuld fart, men for første gang i lang tid, var der ro i mit sind der på måtten. Så jeg tog en masse klasser gennem graviditeten. Langsomt fandt jeg ud af at yogaen bare er det bedste for mig. Jeg trives så godt i rummet og med de mennesker, der kommer på holdene. 

Især det at komme på gravidhold og omgås gravide er simpelthen så inspirerende. Så nu arbejder jeg hen i mod at kunne arbejde med gravide på daglig basis.

3. Hvad har overrasket dig mest ved at blive mor?

Det har nok mest overrasket mig hvor nemt det er på nogle punkter (nu har vi så også en meget rolig baby med et godt sovehjerte), men også hvor svært det er på nogle punkter.

Jeg er konstant i tvivl om de ting jeg gør og de beslutninger jeg tager. Jeg øver mig rigtig meget i at lytte til min intuition og faktisk hjælper yoga mig meget også med det.

4. Du er ved at færdiggøre din uddannelse som gravidyogalærer, hvad er det vigtigste du har lært derfra?

Det vigtigste er nok at huske på hvor forskellige og sårbare vi alle kan være. At alle (gravide) kommer til klasserne med hver deres historie, hver deres baggrund og der skal være plads til det hele i salen.
For mig er noget af det vigtigste inden for gravidyoga, at lade alle føle sig hørt og tager hensyn til og det øver jeg mig på til hver klasse jeg underviser.

IMG_6617.PNG

5. Hvad er din favorit gravid yoga stilling og hvorfor vil du anbefale den til vores gravide?

Jeg er rigtig glad for queen pose/ dronningestolen. Den er især god hvis den gravide virkelig bliver støttet af pøller, klodser osv. For det første kan den gravide få lov til at ligge næsten på ryggen, en ting mange måske savner. Men den gravide bliver nærmest båret og støttet ikke kun fysisk, men også mentalt. Jeg holder især af at bruge den til sidst i klassen til savasana

6. Hvordan vil du beskrive din undervisning og hvad kan vores yogi mødre forvente af din gravid undervisning?

Jeg syntes at min undervisning generelt er meget rolig og afslappet. Engang imellem skal musklerne dog også bruges, så jeg kan sagtens finde på at drysse noget styrke eller flow med ind. Overordnet prøver jeg, igennem min undervisning, at få vores mødre til at komme mere i kontakt med dem selv og deres krop.

7. Hvorfor har det betydet så meget for dig at blive del af Mother, mind and hearts undervisningshold?

Det har det fordi at lige den måde cille underviser på, bare gav mig så meget styrke og ro under min graviditet. Det er det der bla har inspireret mig til at gå en hel anden vej og det har givet mig en god styrke og tro på mig selv. Netop det drømmer jeg om at videregive til andre gravide, så de også kan stå sikkert i dem selv både under og efter graviditeten.

IMG_6619.PNG

8. Hvad byder fremtiden på for Josefine?

Jamen jeg nu starter jeg så småt op med at undervise. Derefter skal jeg på et tidspunkt også igang med en doula uddannelse. Så jeg ser frem til, og håber på, at jeg inden længe står som selvstændig doula med en masse lækker yogaundervisning ved siden af.

Vi er glade for at Josefine har joinet os og vil du følge hende, kan du finde hende på Instagram under @Josefine.r.kruse. Hende og Cille starter et nyt gravidhold op til Maj, med to ledige pladser.

Namaste!

Om at turde holde ved sine drømme og principper

Her i påsken har jeg lidt lyst til at dele ud af min iværksætterrejse med Mother, mind and heart og hvem vi er som virksomhed. En ting er at i sidder bag skærmen og ser nogle farverige opslag, men hvad er det egentlig vi laver, hvem er vi og hvordan er vi nået hertil? Mange af Jer er nysgerrige på vores rejse, så forhåbentlig kan vi her give Jer et lille indblik i hvorfor vi startede, hvordan det har udviklet sig og hvad vi står for. 

IMG_6514.JPG

Hvordan startede det?

Mother, mind and heart er et hjerteprojekt og startede med en drøm om at forandre den måde kvinder bliver mødre på. Efter selv at være blevet mor og have haft svært ved at lande i min nye rolle kunne jeg se, at jeg ikke var alene. Mange mødre ledte efter et fællesskab til at støtte dem på deres nye rejse og det sted var svært at finde. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte bruge min personlige erfaring og min nysgerrighed på at skabe det. Jeg ville skabe noget, der omfavnede alt det jeg havde oplevet og samlet på min rejse. Noget jeg ikke havde fundet i Danmark endnu: Jeg ønskede at skabe et holistisk univers for mødre. Et sted de kan opleve genkendelse, accept og inspiration. Et slags meningsfuldt sansebombardament, som skaber en ahaoplevelse for mødre, en følelse af at blive set, hørt, rummet, accepteret og forstået kropsligt, mentalt og sjæleligt. 

Mother, mind and heart startede som et spinkelt, men ambitiøst projekt og har det sidste år vokset sig større uden at gå på kompromis med vores farverige og inspirerende univers. Vi tror på, at bare fordi vi taler om svære og udfordrende emner, så kan de godt passes ind i et farverigt og finurligt univers. Vi er ligesom morlivet - en finurlig størrelse som rummer humor, glæde, alvor og kærlighed. 

Det er sjovt, at vi har base i København, for vi er alt andet end scandi minimalistisk. Vi har store armbevægelser og ambitioner, er farverige, holistiske og spirituelle. Vi hører måske mere til i mentaliteten hos Berlin eller New York, men vi tror på, der er et hul til os i Norden og et marked for ambitiøse, kreative, passionerede og spirituelle mødre. 

Med Mother, mind and heart ønsker vi at italesætte vigtigheden af at være noget for sig selv, så man kan være noget for sin baby. At tage ansvar for sine egne behov og drømme og at huske på at putte iltmasken på sig selv. Hos os er mor derfor i centrum og vi hjælper kærligt hende, med at finde sig selv i sin nye rolle.

IMG_6455.PNG

Hvem er “vi”?

I starten kaldte jeg os “vi” når jeg skrev på bloggen og sociale medier og jeg husker at flere af Jer spurgte hvem er I, når det kun er dig Cille, der underviser. Jeg svarede, at ja det er kun mig, men jo mere jeg italesætter et vi jo mere italesætter jeg den bevægelse jeg er på mod at skabe et holistisk univers for mødre og det har hele tiden været min ambition at udvide med dygtige undervisere, terapeuter og behandlere. Jeg har hele tiden haft som ambition at vækste Mother, mind and heart og jeg researcher hele tiden på hvilke undervisere jeg vil have på mit hold, men det skal være kvinder, som passer ind i vores mentalitet. Kravene er, at de skal være mødre, de skal være de bedste indenfor deres felt (ikke nødvendigvis de mest veluddannede, men de mest passionerede) og de skal være drømmere og empatiske mennesker. Jeg har længe haft de to damer Josefine Barret og Josefine Kruse på min bucketliste, fordi de er spændende personer, nye mødre og dygtige undervisere. Det var derfor et scoop, da de sagde ja og jeg glæder mig til at de underviser mor-baby yoga og gravid yoga i Maj måned. Forhåbentlig kan vi snart tilføje flere mødre til vores team.

Hvordan kan du sikre jeres DNA og kvalitet, når du ikke selv underviser?

Jeg har brugt det sidste år på gulvet i min yogasal og på mit kontor, fordi jeg ville forme mine hold udfra min holistiske, kreative og spirituelle præmis. Jeg ville sikre at vi tilbyder noget, du ikke får nogen andre stederne landet, noget som kun kan kendetegnes som Mother, mind and hearts ånd og som ikke kan forklares, men kun føles og opleves. Ved at undervise og tale med Jer, har jeg kunne mærke hvad der var behov for og hvordan vi kunne skille os ud, hvad vi ikke skulle være og hvad vi skulle skrue op for. Det har været learning in progress og nu er vi et sted, hvor jeg synes vi har ramt hvad vores ånd. 

Jeg er selv uddannet yogalærer og coach, men jeg er allermest oplevelsesøkonom og kreativ facillitator og derfor ligger mit hjerte i at skabe forandring gennem de forretningstiltag jeg laver. Mother, mind and heart har aldrig bare været en yogasal, men er et holistisk univers med fokus på mødre og derfor er det fantastisk, at jeg kan trække mig lidt tilbage og begynde at forme de mange ideer jeg har. Jeg har igen tid til at lave workshops, tid til at coache mødre, lave podcasts & artikler og vigtigst af alt at skrive på den morbog som der udkommer med mig og mit arbejde i 2020. Mother, mind and heart er ved at sprede vingerne og blive til det morunivers jeg har drømt om. 

Hvordan er i kommet hertil?

Da jeg startede op for et år siden brugte jeg enorm meget tid på at sammenligne mig med de mange andre yoga studier i København og føle mig som en fiasko, fordi jeg ikke kunne få min kreativitet til at passe ind i den tankegang. Jeg kunne ikke forstå, at vi ikke vækstede ligeså hurtigt som de andre eller at vi ikke havde ligeså mange medlemmer. Det var mit ego der talte, for når man kigger på hvor mange mødre, der har været igennem Mother, mind and heart det sidste år er det meget flot og jeg har aldrig haft som ambition, at vi skulle køre på abonnementservice som vores forretningsmodel. Vi er et personligt univers, hvor vi er i kontakt med og kender og forstår vores klienter og derfor kan vi også skabe den forandring som vi gør. Det er den vigtigste præmis og selvom vi udvider, værner vi om den personlige kontakt.

På samme tid har jeg ikke haft en opsparing eller et banklån at starte ud fra, så Mother, mind and heart har skulle tjene penge fra dag 1. Det har været en udfordring, for jeg har så mange ting jeg ikke vil gå på kompromis med såsom lokaler, antal på holdet, vores personlige kontakt med klienter og vores dna. Jeg har derfor måtte undervise i andre studier, for at tjene penge, så jeg ikke har skulle gå på kompromis med Mother, mind and heart - men det har også gjort st jeg skulle lære at blive fuldstændig skarp på ikke at blande deres univers sammen med mit eller komme til at sammenligne. At huske hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og hvad mit mål var. Det har stjålet tid fra min hjertebusiness, men jeg har haft en ambition om at sådan har det måtte være til jeg kunne ændre det. Og den tid er kommet nu.

Jeg er nu et sted hvor jeg har fået et meget spændende deltidsjob i en kreativ branche og derfor kan vækste ved at ansætte dem jeg ønsker og så bruge resten af min tid på at udvikle Mother, mind and heart. Det har været en drøm at nå hertil og jeg er meget glad.

Det gør mig glad om hjertet, at det har betalt sig at turde sige nej til at sammenligne mig med andre og at jeg har holdt ved mine ambition og værdier.

Men hvordan skiller I Jer ud?

Jeg har beskrevet vores personlige relation til vores klienter, men udover det ønsker vi at skabe intime og fortrolige rammer. Hos os kommer man ikke for at gå i et med tapetet, man kommer fordi man vil ses og værnes om. Det er hele præmissen, at facillitere et kærligt rum, som støtter hver mor. Vi har max 5 deltagere på alle vores hold, fordi vi ønsker rolige rammer og at de mødre der kommer på vores hold kan have et fortroligt rum. Vores mantra er, at hvad du ser og hører her, bliver her.

IMG_6457.PNG

På samme måde er der kun 12 deltagere på alle workshops som også er et fortroligt og udviklende rum. Vi har lokaler hos Soul Fitness i København, fordi det skal være helt rolige, rene og lyse lokaler med lækre rum, venlig attitude og et personligt touch. Og når vi gæster Aarhus til workshops er det hos skønne YO studio eller Bala yoga studio.

På samme måde svarer vi personligt på alle henvendelser på sociale medier og skræddersyer løsninger som passer til vores mødre og deres udvikling. Nogle har brug for yoga og fællesskab, andre for ro og solo undervisning og samtale. Man kan selvfølgelig også bare følge vores faste hold.

Vi har også mødre i England og på Grønland som følger os og får støtte gennem fjerncoaching, vores meditationer og online yogaprogrammer.

Hvad byder fremtiden på?

IMG_6454.PNG

Lige nu er det som om ideerne flyver omkring og tiden er så energisk og det vi har ventet på sker for os. Der er så meget vi vil lave, men vi ved vi ikke kan gabe over alt på en gang. Det skal stadig følge vores dna og værdier. Derfor starter vi med de næste tre måneder og vores tre workshops, mor baby yoga, gravid yoga og så har jeg en bog der skal skrives. I fremtiden vil vi også fokusere mere på bloggen og podcast og skabe indhold i kan læse og lytte, selvom i ikke bor i hovedstaden eller Danmark hvor vi er.

Efteråret byder på nye hold og så glæder vi os så meget til start 2020, hvor min bog udkommer hos Forlaget PeoplesPress. Vi tror på, at tiden er klar til at de danske mødre er nysgerrige på vores holistiske, realistiske og spirituelle morunivers.

Tak til Jer der følger med og kommer hos os, uden Jer ingen Mother, mind and heart. Vi ses derude smukke mødre og send os gerne ønsker til hold, interviews, inspiration eller hvad du går med af spørgsmål. 

IMG_6458.PNG

Interview: Maj My Humaidan, om at leve fra hjertet og stå ved den man er!

Umiddelbart ville du nok tænke, at Maj My og jeg var langt fra hinanden, fordi hun bor på en ø og jeg bor i byen – og hun hjemmeskoler sine børn og jeg vælger at lade mit barn blive passet. Det var så vist også kun de få uligheder, for efter at have interviewet Maj My følte jeg, at der gik en kvinde rundt på Ærø fuldstændig magen til mig og at vi deler fuldstændig samme grundholdninger til livet. Vi er begge gift med en skøn musiker, vi er begge akademikere med en udlængsel efter en større mening og frihed, vi er begge firserbørn, vi er begge fortalere for aktive valg og vi er begge enige om at være noget for sig selv, så man kan være noget for andre. Vigtigst af alt er vi begge passionerede kvinder med en appetit på livet og et enormt behov for frihed til at leve det liv vi ønsker os. Ikke det liv andre definerer for os, men det liv vi ønsker at leve. Hvis du er nysgerrig på Mother, mind and heart er du sikkert også fascineret af Maj My, god læselyst!

Af Cille Veje

MajMy_CamillaJorvadPhoto-16-683x1024.jpg

1.Hej Maj My, vil du introducere dig selv for Mother, mind and hearts følgere? 

Jeg hedder Maj My Humaidan, og jeg bor på Ærø med min mand, Kristian, og vores fire børn, som er 10, 6, 6 og 3 år. Jeg er oprindeligt uddannet journalist, og har altid formidlet. I knap tre år har jeg skrevet min blog, majmy.dk, hvor jeg deler både hverdagsfortællinger fra et alternativt familieliv, og skriver samfundskritiske artikler, ligesom jeg også skriver faste klummer og kronikker. Jeg holder foredrag, workshops, og laver 1:1 forløb, alt sammen med det ønske inspirere og støtte andre til at skabe en hverdag, som afspejler deres værdier.

Kernen i vores familieliv er det frie og nærværende samvær, og vi har vores fire børn hjemme hver dag, også dem i skolealderen. Derudover har både Kristian og jeg et stort behov for at skabe og inspirere, så vi arbejder en del ved siden af. Kristian har levet af at lave sin egen musik, siden han var ung, men de senere år har han været mere tiltrukket af sin store grøntsagshave og vores familieliv. For tiden arbejder vi målrettet på at lave nogle forløb sammen han og jeg for familier, par, mænd og kvinder. En sommerlejr for familier og et længeværende forløb for voksne, er helt konkret på tegnebrættet.

 2. Du har valgt at bo på Ærø og leve af din og din mands kreative og intuitive tilgang til livet? Vil du fortælle om den beslutning og hvordan det hænger sammen for Jer?

 Vi flyttede til Ærø for fire år siden, fordi vi oplevede, at her var et sted, hvor vi selv kunne få lov til at skabe vores hverdag, uden skulle passes ned i en række kasser, som ikke harmonerer med vores drømme. Vi bor ude på landet med en masse plads omkring, og det har været godt for os at komme langt væk fra de verserende samfundsnormer. Det har styrket os i at stå ved vores indre værdier og tage stilling til, hvordan vi vil leve vores liv.

Både Kristian og jeg har altid kommunikeret. Faktisk har vi begge gået på journalistuddannelsen i Aarhus, men Kristian droppede ud halvvejs, da han begyndte at kunne leve af sin musik. Ingen af os er bange for at vælge alternative veje, og det falder helt naturligt, at vi nu lever af at støtte og guide andre i deres rejser gennem livet. I en årrække har vi levet af at afholde forløb for unge udsatte, og da samarbejdet med kommunerne som ekstern udbyder i disse år bliver sværere, blev vi heldigvis tvunget til at ransage os selv og afklare vores ønsker og muligheder. Heldigvis, fordi det gav os incitament til at søge nye veje, som bedre afspejler, hvor vi tror, vi kan gøre den største forskel nu. I den tid, jeg har skrevet min blog, har jeg helt naturligt guidet og været sparringspartner for de mange hundrede kvinder, som har skrevet til mig, og da jeg sidste år begyndte at holde foredrag, sådan for alvor, gav det pludselig sig selv. Jeg mærkede, at min primære opgave nu ville være at følge med, forholde mig åben og have tillid.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.10.18.png

3.  Vil du introducere os for dine tanker om samfundet anno 2019? 

Jeg oplever vores tid som fuld af håb og opblomstring. I denne krisens time aner vi morgengryet, for et det ikke netop, hvad mørket symboliserer: Overgangen til noget nyt og bedre?

Vi har forvildet os så langt væk fra vores natur, at mange ikke kan mærke sig selv og deres værdier; vi kan ikke magte at være sammen med vores børn, er stressede, deprimerede, angste, ensomme og ramt af eksistentiel tvivl. Vores jordklode kalder på hjælp, og vi føler os magtesløse. Og alligevel, uanset hvor jeg ser hen, bobler det frem med de smukkeste stemmer, stemninger og energier. Kvindernes visdom er endelig ved at vinde indpas, både i mændenes og kvindernes indre liv, og lidt for lidt ser jeg omkring mig, hvordan vi træder ind i vores følsomhed, styrke og kreativitet. Jeg ser, at flere og flere tager sig tid til at mærke efter - enten tvunget til det af stress eller simpelthen fordi de oplever en dissonans mellem det, de mærker indeni, og det liv de lever. Vi begynder at stille spørgsmålstegn ved den måde, vi tænker på succes, ved vores måde at være familie på og ved vores tilgang til hinanden. Metoo, Omsorgsrevolutionen, den store bevægelse af stemmer, som taler om balance fremfor kapitalisme: Alt sammen peger på, at der er lys forude. Men krisen er her endnu; vi er vældig polariserede, Trump bygger en mur, vores politikere herhjemme lyver uden at blinke, og ingen af os magter at tage klimakrisen på vores skuldre uden kollektiv indsats.

Derfor mener jeg, at vores bedste bidrag som individer til at skabe en mere harmonisk og levedygtig verden, er at starte med os selv. Det lyder så simpelt, men er i virkeligheden den sværeste opgave af dem alle: At se indad og tage ansvar ved at handle på det, vi mærker fra hjertet.

4.  Du er måske ubevidst blevet fortaler for hjemmeskoling, men jeg tænker også det er et aktivt valg, da det ræssonerer med din sjæl. Hvorfor hjemmeskoler du dine børn? Og vil du fortælle lidt om hvordan det fungerer i praksis til dem, der er inspireret deraf. 

Det er et meget bevidst valg for mig at være fortaler for de ting, jeg tror på, samtidig med at jeg ikke tror, der er noget alternativ for mig. Jeg har ofte ønsket, at jeg kunne være stille og anonym, men vi har alle et formål i dette liv, og mit er at formidle, så det er, hvad jeg gør. Hjemmeundervisningen kommer sig naturligvis af flere ting. Jeg mener ganske enkelt ikke, at vores skoler er ambitiøse nok, som de er. Jo, ganske få, og jeg er overbevist om, at der kommer flere af den nye, ærlige slags, men generelt er jeg nedslået over kvaliteten af vores skoler. Den nulfejlskultur, som er blevet så dominerende, er efter min overbevisning dræbende for enhver kreativitet, og de høje klassekvotienter parret med lærernes arbejdspres og ikke mindst de formelle krav til læringsplaner, er efter min mening ikke foreneligt med de følsomme og innovative mennesker, som vores planet og kultur så desperat har behov for.Derudover har Kristian og jeg helt grundlæggende et ønske om at bruge så meget tid som muligt sammen med vores børn, og vi er også nået så langt i afklaringen af vores værdier, at netop muligheden for at leve, som vi gør, er vigtigere for os end noget andet. Det vil sige, at vi ultimativt ville sælge vores hus uden at blinke, og flytte i noget billigere, hvis det blev nødvendigt.

Jeg gik selv i folkeskole i ti år, og må konstatere, at jeg ikke tog overvældende meget konkret viden med mig videre, og at de evner og kundskaber, som jeg sætter størst pris på i mit liv nu, ikke blev understøttet optimalt i skolen. Derudover, og det mener jeg, er langt det væsentligste, var det heller ikke i min skoletid, at min fornemmelse for, hvem jeg er, hvad jeg ønsker, og hvordan jeg når længst med mine drømme, blev næret, så det har jeg skullet tage vare på og afklare langt senere. Spild af tid, frustration, tvivl og muligheder, hvis du spørger mig.

Når det er sagt, så mener jeg oprigtigt talt ikke, at hjemmeskolelivet er for alle, men jeg er derimod meget opsat på at være med til at inspirere til en anden slags skole. Jeg mener i al beskedenhed, at vores skoleform ville have godt af at blive hældt ud med badevandet og gentænkt fra a-å. Ud med alle de forældede, arbitrære forestillinger om indlæring, socialisering, ensretning og ind med frihed, kreativitet, dannelse, omsorg og nærvær. Ud med énvejslæring fra stor til lille og ind med gensidig respekt og autonomi. Ind med yoga og meditation og væk med karakterer og årgange.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.05.26.png

 5.  Du er fortaler for aktive valg - vil du definere det og forklare lidt herom? 

 Jeg mener, at vi for at leve et fyldestgørende, meningsfuldt liv er nødt til at se os selv og vores liv i øjnene og tage ejerskab over det. Er det, vi tilbringer vores timer, dage, uger og år på de ting, vi helst vil investere i, eller er der en ubalance tilstede? Med aktive valg mener jeg ikke alternative valg, jeg mener blot, at uanset hvor gennemsnitligt man trives med at leve, er trivsel netop kodeordet, og for at føle trivsel vil de fleste af os være nødt til at tage stilling til, hvad vi bruger vores liv på. ”Ser jeg min veninde, fordi det nærer og inspirerer mig, eller ser jeg hende udelukkende, fordi det er svært for mig at sige fra?” Den slags. Det er ubeskriveligt befriende at vælge sit eget liv, uanset hvad man vælger.

 6.  Det aktive valg handler for mig om at mærke sin sjæl og kerne og navigere derudfra, hvordan vil du definere det aktive valg i forbindelse med moderskabet?

Omtrent som du gør det: At vi hver især tager stilling til, hvordan moderskabet ræsonnerer bedst i os. Ikke nemmest, ikke nødvendigvis altid gladest – men mest meningsfuldt. Jeg har selv truffet valg undervejs i mit moderskab, som jeg traf, fordi andre gjorde det samme, uagtet at det føltes forkert for mig. Men jeg havde måske ikke modet til at vælge en anden vej fra starten, og jeg var samtidig meget præget af en forestilling om, at skulle have succes på alle parametre: Dvs. Professionelt, socialt og familiært. Det var altså ikke tiltrækkeligt at være en nærværende mor, jeg ville også have et fremragende arbejde og dyrke mit netværk i omtrent samme grad, som før jeg blev mor.

Jeg ville ønske, at jeg igennem min opvækst i vores kultur, var blevet eksponeret for tanken om, at et familieliv kan se ud på uendeligt mange måder OG, ikke mindst, at det ikke bør være en ambition at fortsætte livet omtrent som før, når man bliver mor. Nærmest tværtimod. - Maj My Humaidan

 7.  Du holder en række retreats med fokus på feminin energi og mærke sig selv. Hvordan kan vi kvinder arbejde med den feminine energi i vores liv?

 Den feminine energi findes i vores kreative udtryk, i vores omsorg for hinanden, os selv og vores børn og i vores medfødte (men ikke nødvendigvis aktive) intuition. Jeg oplever, at den feminine energi er iboende alle, men ofte er bedre repræsenteret i kvinder. Den bevidsthedsudvidelse som vi lever midt i - denne tid hvor alle løgne vil frem, og moderens stemme taler tydeligere end måske nogensinde før - stammer fra denne visdom, Sofia-visdommen, som vi kvinder har adgang til. Jeg forsøger at udtrykke mig fra min feminine energi, hvad end jeg holder foredrag for 50 mænd, eller er sammen med mine børn. Men jeg har meget at lære endnu.

 8.  I bund og grund handler det vel om at være lige præcis den mor man er og vælge det der føles rigtigt for en selv. Hvordan mærker man sin egen kerne i et samfund der er fyldt med diskurser og spejle overalt?

 Jeg har faktisk netop lavet en podcast om præcis det: At øve sig i at identificere og blive fortrolig med sine egne kerneværdier og skabe et liv ud fra dem. Jeg tror, det handler om bevidsthed og selvkærlighed. Det handler om at sige ja til de aktiviteter og mennesker, som giver plads til, at du er dig selv, og det handler om at opbygge din respekt for dine egne valg ved ganske enkelt at lære at stole på, at det dit hjerte fortæller dig, er sandheden. Ingen har den universelle sandhed, og ydmyghed er den største dyd af alle, men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi står i vores valg, og står i vores lys, så vi kan komme ud og lyse i verden.

 9.  Hvordan finder du alenetid til dig i en hverdag med børn hjemme?

 Jeg er meget opmærksom på kun meget sjældent at have aftaler om aftenen. Jeg taler aldrig i telefon, når mine børn sover, og planlægger min aften, så jeg ikke ender med at sidde og spilde en time eller to på noget, der ikke gør mig enten glad eller stolt. Mit behov for alenetid som sensitiv og delvist introvert menneske er ikke til at undertrykke, men der er sket en stor udvikling på det felt, siden mine fire børn kom ud af deres institutioner for to år siden. Nu bliver jeg næret, inspireret og aktiveret i samværet med dem, hvor jeg før følte, at jeg skulle være alene for at lade op og komme til udtryk. Derfor søger jeg ikke så meget alenetid i dagtimerne, men kan fint trives med ro og indadvendthed om aftenen.

Skærmbillede 2019-03-04 kl. 21.10.03.png

Er du mere nysgerrig på Maj My, kan du følge hendes verden på bloggen https://majmy.dk. Hun har også lavet en meget dejlig podcast, som jeg selv glæder mig til at nyde en søndag sammen med en god kop the og en alenestund.

Fertilitet: Om ensomheden, sårbarheden, håbet & det at tale åbent om alt

I forlængelse af min sidste podcast som omhandlede den svære proces mod graviditeten og min snak med Kathrine Bach og Thilde Vesterby har jeg fået en del henvendelser fra Jer skønne læsere som deler samme historie. Tak for at turde åbne op om et så sårbart emne. Jeg har fået lov til at dele Trine Rosenholms sårbare vej mod moderskabet, tak Trine for at åbne op og skabe genkendelse for andre i samme proces. Jeg håber Trines historie kan være en inspiration for dig.

Vi kan ikke planlægge os ud af alt og vi kan ikke styre alt i vores liv selvom vi gerne vil. Når hverdagen med et familieliv indimellem bliver hektisk og jeg måske bliver frustreret over, at små hverdagsting ikke lige fungerer så minder jeg mig selv om, at jeg har ventet i årevis på netop det her liv og så lader jeg vasketøj og oprydning flyde og leger med min datter i stedet for – og så føler jeg mig bare så ufattelig heldig og lykkelig over, at vi er forældre og har vores egen lille familie. - Trine Rosenholm

1. Kære Trine, vil du lukke os ind i din historie om vejen til at få et barn og de forskellige stadier af processen som du har været del af? 

Vores vej mod at blive forældre var meget meget lang og længere end vi nogensinde havde forestillet os, at den ville blive. Vi begyndte på babyprojekt i sommeren 2009 og da vi havde prøvet i 1 ½ år startede vi i fertilitetsbehandling. Al vores behandling er foregået på en privatklinik i Hellerup og da vi havde vores første møde med dem i februar 2011, sagde lægen til os, at vi skulle slet ikke være bekymrede, vi var så unge så jeg skulle nok blive gravid. Jeg kan huske, at jeg var fuld af håb og tænkte egentlig, at inden året var omme var jeg nok gravid. Det skulle desværre vise sig at blive meget mere kompliceret og langvarigt end nogen af os havde regnet med.

Til at starte med var vi igennem 4 inseminationsforsøg, det var ukompliceret behandling og jeg var ikke så mærket af det fysisk. Psykisk var det noget andet, for det var nedslående kun at se én streg på graviditetstesten og bekymringen om hvor langt ud i fremtiden gravidteten var, begyndte for alvor at bide sig fast. Da vi rundede første år i behandling havde jeg været igennem 4 inseminationer og 3 ivf forsøg (reagensglasbehandling).

De næste mange år gik med utallige mislykkede behandlinger og jeg kan faktisk ikke huske helt præcis hvor mange, men jeg tror det er omkring 10 ivf/icsi behandlinger. Undervejs blev håbet mindre og mindre, behandlingerne blev mere og mere komplicerede og vi blev mere og mere fortvivlede og ulykkelige. Hver gang vi startede på en ny behandling besluttede vi os for at tro på det og når jeg så blev ringet op med et negativt svar på blodprøven var det som at blive revet midt over. Når man ønsker sig noget så stærkt som vi ønskede at blive gravide så blev det en kæmpe sorg for os og vi kunne ikke stoppe fertilitetsbehandlingen for så lukkede vi jo også døren til ønsket om at få vores eget barn.

I Januar 2016 blev jeg endelig gravid. Jeg var blevet gravid på donoræg fra en meget tæt veninde og lykkefølelsen var enorm. Den skulle dog vise sig, at blive meget kort for da jeg var omkring 5-6 uger henne aborterede jeg. Vi kunne slet ikke forstå hvorfor det gik galt og vi var begge to slået fuldstændig ud. Jeg var nødt til at sygemelde mig fra mit job i 4 uger og jeg kan huske, at jeg bare ønskede at forsvinde. Jeg ønskede ikke at dø men jeg kunne heller ikke overskue livet. Alt var kaos i mig og sorgen over at det ikke lykkedes tog håbet fra mig på en meget brutal måde. Jeg troede simpelthen ikke længere på at jeg nogensinde ville blive gravid. Jeg følte at min krop havde svigtet mig og at jeg havde svigtet Martin og frarøvede ham muligheden for at blive far. Det var en rædselsfuld tid, jeg kunne ikke overskue noget og da jeg var klar til at vende tilbage til arbejdet koncentrerede jeg mig kun om det og ikke ret meget andet. Jeg så ikke rigtig nogle mennesker i en del måneder for jeg kunne ikke overskue andres liv og lykke eller problemer for den sags skyld. Et halvt år efter den mislykkede graviditet rejste Martin og jeg på ferie op igennem Jylland, langs Vesterhavet. Vi sad hver aften i 14 dage og så på solnedgange, vi talte meget lidt om fremtiden, vi koncentrerede os bare om at holde ferie og slappe af. En måned efter sad jeg med en positiv graviditetstest i hånden!  

abdomen-anticipation-baby-1556669.jpg



2. Jeg ved at du har mistet i graviditeten og det er et sårbart emne, men vil du dele om denne oplevelse og hvordan det er at stå i den? 

Den sorg jeg gennemlevede efter jeg havde aborteret var på mange måder sammenlignelig med den sorg jeg havde da jeg mistede min mor. Dermed mener jeg ikke, at det er det samme som at miste et menneske som står én meget nært, men intensiteten var meget lig den massive sorg jeg havde den gang min mor døde. Der er rigtig mange der ikke forstår mig når jeg siger det og bliver lidt forarget over den sammenligning. Men når man er i så intenst et behandlingsforløb som vi var, så hver gang man starter en behandling, så starter forestillingerne og tankerne om det potentielle barn. Man ved jo også hvornår man potentielt er blevet gravid og dermed også hvornår man vil have termin. Jeg tænkte hele tiden på om mine æg delte sig og sætte sig fast og jeg drømte ofte om natten, at det blev en lille dreng der lignede Martin. Hver gang det mislykkedes at blive gravid, så mistede jeg illusionen om det barn jeg så inderligt ønskede mig, jeg mistede håbet og angsten for ikke at blive rigtig lykkelig blev større og større.

3. Hvad betyder det for dig at dele om dette emne og hvorfor mener du det er så vigtigt at turde snakke højt om den svære vej til at blive gravid, samt det at miste i processen? 

Det er meget vigtigt for mig at dele vores historie og mine følelser. Vi har begge følt os meget ensomme i den lange proces vi har været igennem og savnet nogle at dele tanker og erfaringer med. Men samtidig er man også bange for at ryge ind i et univers med en overskrift der hedder BARNLØSHED for man vil for alt i verden ikke ind i den klub for alvor. Det er vigtigt for mig at fortælle vores historie fordi den er et bevis på, at det kan lykkes selvom at man har fået at vide fra meget dygtige og erfarende læger at det ser sort ud og at sandsynligheden for at blive naturligt gravid er lig nul.

De fleste der går i fertilitetsbehandling bliver gravide indenfor de første år, men der er også mange som Martin og jeg der er i behandling i årevis og med al respekt for ALLE der er i behandling så er 7 år værre end 2. Jo længere tid der går, jo mere opslidende er det og det har store omkostninger at være i så langt et forløb. Det har sat dybe spor i mig som menneske, jeg er ikke den samme stærke Trine som jeg var en gang, jeg er meget mere sårbar og skrøbelig og det skal jeg acceptere at jeg er blevet. Vi oplevede, at det var meget svært for vores omgivelser at tage del i vores forløb. Det var svært for dem at spørge ind, selvfølgelig fordi de var bange for at gøre os kede af det, men sandheden var, at vi blev endnu mere kede af det og isolerede når ikke folk turde spørge os hvordan det gik. De sidste år i behandling følte jeg, at alle andre stod inde på land og så ud på Martin og jeg, der sad i en båd, der langsomt gik til bunds og tog os med ned. Ikke fordi vores nærmeste familie og venner ikke ville hjælpe – for det ville de fleste gerne, men de kunne ikke hjælpe. Og når man ikke kan hjælpe dem man holder af, føler man sig magtesløs og jeg ville ønske, at vi kunne have talt mere åbent med vores omgivelser om denne magtesløshed fordi den jo gik begge veje.  

4. Har du haft brug for at tro på noget "højere / større " end dig selv i denne her proces, for at kunne være i den meningsløshed som jeg kan føle det sommetider har været? 

Jeg tror ikke rigtig på noget højere eller større og det har jeg egentlig aldrig gjort. Jeg havde brug for at tro på videnskaben og de læger der styrede vores behandlingen. Jeg satte al min lid til, at de kunne skabe det som vi ikke selv kunne klare – eller som vi ikke selv kunne klare i en meget lang periode. Derfor er det også underligt pludselig at stå med en positiv graviditetstest når alt hvad der har drejet sig om graviditeter har været kemisk og med hjælp i så mange år. Men på en måde tror jeg på mirakler nu. Svea er et kæmpe mirakel for os og hun kom da alle behandlingsmuligheder var forsøgt og da der var blevet sagt stop fra lægernes side. Det giver ikke mening at spekulere over hvorfor hun lod vente på sig så længe og hvorfor vi skulle helt derud hvor vi ikke kunne bunde, for nu er hun her og mareridtet er overstået.

5. Hvordan fandt dig og din partner hinanden i processen med at miste? 

Der er ingen tvivl om, at det er har været sindsygt hårdt for vores parforhold og det har haft nogle omkostninger. Men det der har holdt os sammen var, at vi var enige om, at vi VILLE have børn sammen også selvom det betød, at vi måske skulle adoptere. Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, hvor vidt kærligheden kunne bære, for vi havde hele tiden det samme mål. Hvis én af os var begyndt at tvivle på, om det hele var kampen værd, så havde det nok været anderledes, men vi fandt støtte i hinanden selvom vi også har tacklet sorgen meget forskelligt. Vi accepterede, at vi indimellem håndterede sorgen på hver vores måde og det var en styrke for os.

6. Jeg læste et interview med en præst, der sagde at vi altid må beholde håbet - at håbet er vejen gennem meningsløsheden. Det lyder som en kliche, men hvordan holder man modet oppe når man har mistet? 

Jeg ved det ærlig talt ikke, for da jeg aborterede mistede jeg al håb om at blive gravid og i en periode følte jeg kun afmagt og fortvivlelse. Men langsomt får man jo løftet sig selv ud af håbløsheden og finder modet frem til at kæmpe videre. Jeg følte, at jeg måtte kæmpe for mit forhold for jeg ville for alt i verden ikke miste Martin og i de perioder hvor det gjorde allermest ondt, tænkte jeg alligevel at det på et tidspunkt ville vende og blive bedre selvom jeg ikke vidste hvordan. Håb kan være en meget uhåndgribelig størrelse, for det kan være meget konkret fx ønsket om at få et barn. Men det kan også være mere abstrakt og i perioder hvor jeg havde det allermest skidt håbede jeg bare på, at den sorg og smerte som jeg følte på et tidspunkt ville få en ende.    

7. Jeg har selv oplevet at accept af processen og det man står i og accept af en selv som man er med al ens sårbarhed kan være noget af det mest helende i en svær periode, hvordan har accepten haft en rolle i din proces?

Jeg synes det har været en meget ensom proces, for ens omgivelser kan jo ikke fjerne sorgen. Men jeg tror, at jeg accepterede, at det i en periode var mit livsvilkår. Jeg accepterede også, at jeg var meget sårbar og at jeg var nødt til at ændre på nogle ting for at jeg kunne fungere i min hverdag. Men det var meget svært for mig at acceptere, at vores liv gik i stå og var så sorgfuldt mens alle andre venner fik børn og skabte familier. Jeg har været meget misundelig på mine veninder og det var rædselsfuldt, at være fyldt med så mange negative følelser som man bare er tvunget til at acceptere er tilstede. Jeg har også været meget vred på min krop fordi den ikke kunne finde ud af at gøre det den skulle – altså blive gravid og når man kigger sig i spejlet og føler sig som en kæmpe fiasko så er det meget svært, at acceptere både sig selv og sin situation.   

baby-baby-feet-bed-733881.jpg

8. Jeg ved at du er mor nu og at hele processen med dit graviditetsforløb har gjort dig ekstra sårbar i rollen som moder (her mener jeg sårbar i positiv forstand som at du rummer alt fra taknemlighed til sorg, glæde til vrede, ked af det hed til eufori), vil du dele lidt om dette og hvordan du nu er landet i dit moderskab med alt ? 

Da jeg blev naturligt gravid var jeg nærmest i chok de første par måneder over at det var sket og da jeg jo havde aborteret et halvt år for inden var jeg hele vejen igennem min graviditet virkelig bange for, at noget skulle gå galt. Jeg havde meget svært ved at tro på, at lykken havde ramt os når nu vi havde haft så mange nederlag og vi var begge meget afdæmpede i vores glæde og vi havde svært ved at fortælle det til vores familie og venner, for tænk nu hvis det skulle gå galt. Jeg var så usikker og den usikkerhed fulgte med efter vores datter blev født, særligt det første år. Det er kommet bag på mig, at jeg har følt mig så usikker i morrollen og usikkerheden rammer mig til dels stadig. Jeg er meget let påvirkelig og kan blive i tvivl om de mindste ting. Men jeg kan selvfølgelig også mærke, at jeg vokser med opgaven og når jeg ser på Svea og hvordan hun trives, så bliver jeg jo bekræftet i, at vi gør et eller andet rigtigt. Men det er vildt hvordan denne her alt overskyggende kærlighed til ens barn kan sende én helt ud af kurs.

9. Vil du dele et par råd til andre kvinder der har været i denne her proces med at miste og holde håbet oppe om en dag at blive mor?

Luk op for smerten og del den med omgivelserne. Fortæl familie og venner hvilken fortvivlende situation I befinder jer i og hvad I har brug for hjælp til. Man er nødt til at være åben omkring sine følelser, for man kan ikke undgå at blive misundelig hver gang en ny veninde fortæller, at hun er gravid. Så i stedet for at lade som ingenting for efterfølgende så at trække sig fra måske rigtig tætte veninder, så fortæl hvor svært det er for dig at være i. Jeg måtte sige til min bedste veninde, at jeg bare var pissehamrende misundelig over at det ikke var mig, men at det IKKE var ensbetydende med at jeg ikke var glad på hendes vegne. Jeg måtte også sige til min lillesøster, at hun var nødt til at lukke mig ind i hendes tanker og planer om graviditet og børn, for hvis hun holdt det hemmeligt gjorde det endnu mere ondt. Martin og jeg følte os ofte til besvær i sociale sammenhænge fordi folk virkede så bange for at komme til at sige noget om børn eller graviditeter der kunne gøre os kede af det. Men det var meget værre når vi kunne mærke at noget var usagt.

Jeg vil virkelig gerne sige BEVAR HÅBET, selvom at jeg selv mistede det undervejs. Men i den periode hvor jeg blev gravid, havde jeg ændret mig mentalt. Jeg var langt fra afklaret og jeg var også stadig i sorg over at have mistet, men jeg var begyndt at lukke døren til fertilitetsbehandlingen og så småt begyndt at åbne op for tanken om adoption. Og kære alle jer kvinder i fertilitetsbehandling; tro på det – det kan åbenbart lykkes for selv det mest håbløse tilfælde.

10. Hvad har din proces lært dig og hvad er du mest taknemlig for nu du står her på den anden side med en datter i hånden og en masse kærlig indsigt i baggagen? 

Jeg ved nu hvordan det er at være lykkelig igen. Det glemte jeg undervejs i forløbet fordi vi begge blev mere og mere ulykkelige og det jeg er mest taknemmelig for i dag er, at Martin aldrig gav slip på mig og aldrig mistede håbet. Han holdt mig oppe hele vejen, gav mig plads, lod mig være egoistisk, lod mig sørge og lod mig styre slagets gang i forhold til fertilitetsbehandlingen da det jo var mig der lagde krop til. Han havde ingen indvendinger da jeg sagde stop og ikke ville mere behandling, han respekterede det fuldt ud selvom det var lige så hårdt for ham at skulle acceptere ikke at få sit eget biologiske barn.

Jeg tror ikke, at jeg kan kalde det kærlig indsigt eller sige, at jeg ikke ville have været forløbet foruden, for det var mange år af vores liv der var fyldt med sorg og bekymringer og meget lidt glæde. År der bare forsvandt mens vi ventede og jeg har ikke glemt hvor hårdt det var. Men når jeg ser på Svea føler jeg, at hun var al ventetiden værd og at det var præcis hende vi ventede på og hende vi skulle have. Processen frem til min graviditet, ja vel egentlig til vi stod med ende i armene, har lært mig, at man ikke skal tage noget som helst for givet. Vi kan ikke planlægge os ud af alt og vi kan ikke styre alt i vores liv selvom vi gerne vil. Når hverdagen med et familieliv indimellem bliver hektisk og jeg måske bliver frustreret over, at små hverdagsting ikke lige fungerer så minder jeg mig selv om, at jeg har ventet i årevis på netop det her liv og så lader jeg vasketøj og oprydning flyde og leger med min datter i stedet for – og så føler jeg mig bare så ufattelig heldig og lykkelig over, at vi er forældre og har vores egen lille familie.

adult-art-baby-235243.jpg

Krystaller er det nye sort

Being crystal clear is the new superpower - Heather Askinosie

Det sidste år har jeg gået og nørdet med krystaller og det har været en utrolig rejse ind i mine egne overbevisninger og en lærdom i at turde stå i mig selv og omfavne de behov jeg har. For mig var det i starten lidt for hippieagtigt og jeg havde meget modstand på det fordi jeg ikke kunne få det til at harmonere med min akademiske baggrund og mit behov for evidens og rationale. Jeg skal heller ikke neglicere, at det for mig var meget langt væk fra det jeg er vokset op med og at jeg var bange for, at folk nu ville tro jeg først var ved at blive sindsyg når jeg sad og snakkede om krystaller og energier. På samme tid havde jeg efter en stresssygemelding brug for at kunne overgive mig til noget større end mig selv og tro på, at nogen eller noget holder hånden over mig i svære perioder og her kunne spiritualiteten, tarotkort, krystaller og kvindefællesskaber noget som jeg har haft enormt brug for, for at lære at stå i mig selv som person men også i mit arbejde som coach, mentor og yogalærer.

Efter nærmere overvejelser, research og snakke med spændende kvinder indenfor den spirituelle verden fandt jeg ud af, at jeg sagtens stadig kan have min akademiske, realistiske og teoretiske tilgang kombineret med et behov for at tro på noget større og at åbne op for at jeg ikke ved alt, faktisk kan det være helt befriende og helende at turde ligge lidt ansvar udenfor sig selv. Midt der ovenpå min sygemelding startede min rejse med krystaller. En rejse hvor jeg tror på at vi sagtens kan være moderne fornuftige kvinder, entreprenører og mødre, men med et behov for at tro på noget større end det vi kan se og mærke og hvor jeg gerne går forrest på vejen.

amethyst-blur-bright-1540321.jpg

Jeg husker, at jeg læste et interview om skønhedsbranchen, der satte fokus på krystaller som en af de hotteste trends og i kraft af mit virke som cand mag i oplevelsesøkonom og mit arbejde for reklameburauer og virksomheder hvor jeg spottede nye tendenser, fællesskaber etc blev det tydeligt for mig, at dette her bliver stort. Det her er en ting og en ny vej! Krystalverdenen og generelt den holistiske verden er det nye sort og jeg vil gerne være en af de første til at inkorporere det i mit arbejde og turde stå i det. Jeg tror på, at om 10 år har mange af os krystaller liggende hjemme og med os på vores vej, ligesom vi for år tilbage oplevede en normalisering af tatoveringer og at det gik fra at være forbundet med en type persona til at være alle mands eje.

Efter en lille snak med mig selv, gik jeg all in - for når jeg gør noget gør jeg det helt. Når jeg tillader mig selv at lukke noget nyt ind er det vigtigt at jeg går all in på det og lader mig nørde det, så jeg kan stå ved mig selv og det jeg fortæller andre. Jeg har derfor taget på nysgerrig opdagelse i Københavns fysiske butikker med krystaller, snakket med krystal eksperter såsom Noell Elise og Sussanne Wexø og læst bøger en masse om krystaller og deres energiarbejde. Derfor ser jeg mig også som i stand til at bruge dette i mit arbejde som spirituel mentor og i mine spirituelle fødselssamtaler og workshops.

Jeg bruger krystaller i mit arbejde, som udvalgte energiredskaber til yogaklasser og workshops. Derudover guider jeg kvinder i hvilke der kan støtte dem i at udleve deres drømme eller støtte dem under en fødsel. I mit privatliv har jeg smukke krystaller liggende rundt omkring i vores lejlighed, har små krystaller med i lommen og bruger dem når jeg mediterer, ligger tarotkort eller manifesterer.

adult-chain-chest-959053.jpg

Hvad kan krystaller så?

Krystaller kan noget magisk, men ligesom alt andet skal du turde tro på at de virker. Du skal åbne dig op for dem og ikke alle krystaller er for alle, du skal finde dem du viber med. De har hjulpet mig med at komme ned i gear og opdage det jeg ikke kunne se, som stod netop foran min næse - nemlig evnen til at tro på mig selv, slippe sammenligningen og vælge kærligheden istedet for frygten. Krystallerne er neutrale, de har ikke nogen mening, tanker eller bekymringer i sig. De er 100% i nuet og det kan vi mennesker lære noget af. De vurderer ikke en situation som god eller dårlig, men hjælper dig via den programmering du giver dem. Netop derfor er det også vigtigt at du arbejder med en ad gangen og inkorporerer dine intentioner.

Krystallerne har hjulpet mig til et energiskift og jeg bruger dem dagligt som supplement til min kognitive terapi og til at støtte mig i de nye mere blide leveregler som jeg ønsker. I mit liv er blidhed, mildhed, accept og lethed et tema og derfor har jeg nørdet krystaller, der kan hjælpe mig med disse energier. Når du placerer en krystal nær din krop eller der hvor du vibrerer med lav energi, opmuntrer den kroppen til at matche dens energi og komme på en ny højere frekvens. 

When we listen closely, which anybody can do, we can hear inspiration singing in the space between our thoughts. - James McCrae

blur-close-up-crystal-1548091.jpg

Hvor nørder jeg og køber jeg mine krystaller?

Du kan shoppe krystaller i fysiske butikker såvel som på nettet. Jeg er selv fan af Tessies i indre by, men kan sommetider overvældes over stemningen derinde. Derudover kan jeg anbefale Bog & Mystik i Valby, som har et skønt udvalg af tarotkort og krystaller.

Vil du gerne nørde krystaller og shoppe et sted, hvor de ikke har været rørt af en masse hænder og udefrakommende energi kan jeg anbefale @Noell crystals hvor Noell Elise sælger sine smukke krystaller og du også kan købe gode begynderpakker. Jeg er også vild med @Gaiasjucph som sælger de smukkeste krystalsmykker, jeg har selv hendes smykker på min ønskeliste til jul.

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale dig at downloade appen Stone, som har den mest fierce beskrivelse af hver krystal og det smukkeste layout og hver gang jeg nørder den forestiller jeg mig som Carrie fra SATC med lidt krystalglimmer kastet på. Det er lige til at hoppe ned og nørde i universet, som er så fedt.

Hvordan vælger jeg mine krystaller?

Det første skridt til at vælge dine krystaller er at komme ud af hovedet og ind i hjertet. Det er vigtigt at du stoler på din intuition. Når du har fundet en håndfuld du synes er spændende tager du et nærmere kig på dem - undersøg deres mønstre, sprækker og overflade. Hvilken en taler til dig, hvilken en inviterer dig til at tage et nærmere kig? Det er den rette krystal for dig.

Du kan starte med, at tage rundt i forskellige butikker og kigge på krystaller og mærke hvilke der kalder på dig. Det kan også være du skal nørde lidt på instagram eller på appen stone og mærke hvilke energier der tiltaler dig.

Jeg har spurgt krystalekspert Noell Elise om hendes bedste råd, når du kaster dig ud på din krystalrejse:

“Det vigtigste må være - en af gangen. Hvertfald hvis du vil sove med dem, og have dem på dig fysisk hele tiden. Husk at meditere med dem, og rense dem. Og så husk, du kan læse en masse om rensning, meditation etc. Men DU har styrken indeni dig, og du skal finde det, som fungerer og giver mening for dig. Sten og krystaller - og spiritualitet - er ikke en religion. Der er ikke love. Der er inspiration, og så er der det, som rent faktisk fungerer for dig.“

close-up-crystal-geode-1573233.jpg

Men hvordan bærer jeg mine krystaller?

For at få krystallerne til at virke må du gå til dem med et åbent mind set og en villighed til at arbejde med at få dem til at hjælpe dig med at nå dit mål. Jeg har rigtig mange klienter, som stadig ikke helt vil stå ved deres spiritualitet, men jeg kan kun på det varmeste anbefale at du bliver ligeglad med hvad andre tænker om dig og du istedet omfavner denne nye interesse i dit liv med åbenhed og accept og ved, at du er lige som du skal være. Jo mere du omfavner krystallerne, jo højere vibrerer de. Det er jo logik og ligesom alt andet i livet, at jo mere du tør tro på det, jo mere adgang har det til at virke i dit liv.

Når du har valgt dine krystaller vil jeg anbefale dig, at begynde at arbejde på Jeres relation. Krystaller er ligesom nye relationer, du skal først lære dem at kende, så derfor anbefaler jeg, at du tager dig tid til at lære dem at kende, hold dem, kig på dem og mærk på dem. Der er forskellige måder at bruge dine krystaller på: 

- Bær dem i din pung eller taske

- Bær dem som smykker

- Placer dem på et alter eller dit natbord

- Mediter mens du holder dem

- Lig dem på din krop, luk øjnene og lad dem vibrere

Jeg bærer to faste krystaller på mig. Et rose quartz armbånd som er med til at bringe kærlighed ind i mit liv, kærlighed til mig selv men også i mine relationer i mit virke som mor og som hustru. Rose quartz er kærlighedsstenen som arbejder med ro, kærlighed og healing. Det er en meget powerfull sten og jeg har senest givet min veninde en som hjælp til at sove roligt om natten. Derudover bærer jeg en halskæde med et hjerte af grøn agat, som arbejder med sorg, men på samme tid er som en virvelvind, der vækker selvtillid og hjælper med at give mig selvtilliden tilbage og stå i mit fundament.

Nogle dage når jeg mærker stress og uro bærer jeg også en halskæde med en amatyst, der er med til at bearbejde stressen og opmuntre indre styrke og ro. Derudover har jeg en smuk rød jaspis som hjælper mig med at rydde op i misforståelser, finde retfærdighed og balance. 

Det er meget forskelligt hvilke krystaller der tiltaler dig og derfor vil jeg anbefale dig, at gå på din egen personlige rejse. Skru op for dig selv og skru ned for frygten for hvad andre tænker om dig. Tillad dig selv at nørde løs og find det der støtter dig i den energi du har brug for at højne. Jeg ønsker dig det bedste på din krystalrejse og du er meget velkommen til at skrive for inspiration eller hvis du har lyst til at inkorporere krystaller i sessioner med mig.

Namaste & gode tanker Cille

Et holistisk perspektiv på at blive gravid

Opstarten på moderskabet er en sårbar tid og specielt når du oplever at kroppen ikke vil det som du ønsker den skal. At have et brændende ønske om at få en baby – hvad enten det er med dig selv eller med din partner, men ikke være i stand til at få det, kan skabe en enorm afmagt og frustration.

Mens du gennemgår fertilitetsbehandling i enten det private eller offentlige er det vigtigt, at du forstår at du ikke er magtesløs selvom din krop ikke vil det du ønsker den skal lige nu. Du er nu i et sted, hvor du på en gang får hjælp udefra, men på samme tid kan gøre dit for at give din krop, sind og sjæl den hvile, ro og robusthed, som den har brug for i en tid hvor foranderlighed, uvished og magtesløshed er i højsædet. I en sådan proces handler det om at reducere alt stress og passe på dig, så ligenu må selvkærlighed være en prioritet. Har du ikke prøvet at passe på dig selv før, så giver vi dig her en række kærlige og inspirerende råd.

Vi har taget en snak med aspirerende holistisk mentor, Kathrine Bach, for at få hendes know how om vitaminer, yoga, natur og parforhold. Kathrine har også åbnet op for sin egen historie om at være i fertilitetsbehandling og den sårbare tid det har været for hende, før hun stod med sine to smukke babyer.

antioxidant-beverage-blended-1328887.jpg

At starte i fertilitetsbehandling

I Danmark er hver 12. født ved hjælp af fertilitetsbehandling og 16-26 procent af alle dem, der ønsker at blive gravide oplever udfordringer. At starte i fertilitetsbehandling er for de fleste en kontrastfyldt og stressende oplevelse. Man har måske været igang med projekt baby i lang tid, uden at det har givet de to ønskede streger. Det kan være en lettelse, at blive taget i hånden af en fagperson og muligvis også finde årsagen til den udeblevne graviditet. Uanset er det at stå midt i usikkerheden omkring sin måske største drøm en stor belastning, og det kan føles som et gigantisk kontroltab. At opleve at skulle lægge sit liv, sin krop og sine største drømme i hænderne på nogle fremmede mennesker i hvide kitler er skræmmende, men det er ikke det eneste du kan gøre og derfor bringer vi dig Kathrines historie som inspiration.

Kathrines rejse mod en baby

Hej Kathrine - vil du dele din sårbare rejse mod at blive mor?

Jeg har selv fået begge mine piger ved ICSI behandling. En reagensglasbehandling, hvor en udvalgt sædcelle mikroinsemineres direkte i ægget. For at nå dertil sættes man som kvinde i behandling med hormoner, der gør, at man producerer mange flere æg end det ene, der normalt frigives i hver cyklus. De bliver så taget ud med en forbandet stor kanyle og ta daaa. Befrugtningen kan finde sted. Min historie er som mange andres spækket med op og nedture, og jeg ved om nogen, hvad det kan skabe af stressbelastning at nå dertil. Man lægger en plan: Vi bliver forelskede, vi flytter sammen, vi bliver gift og... går i fertilitetsbehandling. Det var ikke helt sådan drømmen lød, eller helt det far, mor og børn scenarie man legede, da man var lille.

Grunden til at vi endte i behandling, var i første omgang min mand Renés dårlige sædkvalitet. Efter vores yngste datters fødsel, der endte i akut kejsersnit, fandt vi ud af, at jeg har sygdommen endometriose, der også besværliggør en graviditet. Med to så store fertilitetsudfordringer er vi vanvittigt taknemmelige for, at det kunne lade sig gøre at få to børn. Det har dog på ingen måde været en let vej fra vores ønske, til at vi nu er den skønneste familie på fire. Vi oplevede nogle af vores livs mest voldsomme kriser, mens vi var i behandlingssystemet. Til at starte med var vi ekstremt nervøse for at René havde testikelkræft pga den lave sædkvalitet. Det var heldigvis ikke var tilfældet, og vi kom i behandling. Jeg blev fyldt med kunstige hormoner, og fik taget rigtig mange æg ud, men ingen af dem blev til befrugtede æg, hvor cellerne delte sig. Efter den sørgelige melding stod jeg tilbage med en mave, der lignede en gravids, fordi jeg blev overstimuleret af hormonerne. Jeg endte med at blive indlagt i tre døgn med drop ostemadder og earl grey på Thisted Sygehus, fordi min bughule var fyldt med væske, der smertede til jeg kastede op og besvimede.

Det var nedtur på den helt onde måde. Jeg oplevede for første gang reel dødsangst og var meget usikker på, om vi nogensinde ville blive forældre. Heldigvis lykkedes det at blive gravide efter endnu et mislykket forsøg, og vi var flying high og kunne ikke forstå vores lykke. Vi var også så heldige at få en blastocyst, som er det udviklingstrin et embryon når efter 5-6 dage, på køl ude på Hvidovre Hospital. Der lå det i to et halvt år, til vi valgte at få det tøet op og lagt tilbage i livmoderen igen. Mellem de to graviditeter gennemgik jeg to operationer i underlivet, for at gøre min livmoder klar til at bære et barn. Inden ægoplægningen tog jeg en måned ud af kalenderen, alene for at forberede mig mentalt og fysisk på den skelsættende dag.

Det jeg vil illustrere med min personlige historie er, at en fertilitetsproces sjældent er lineær og at man sjældent kan planlægge og forudsige udkommet af de forskellige protokoller. Rigtig mange ting er ude af ens hænder. Og det kan være kilde til voldsom magtesløshed og frustration.

Heldigvis er der også en hel række ting, man selv kan gøre for at gennemgå en så naturlig, stressreduceret og positiv behandlingsprocess som muligt. Nogle af de ting vil jeg overordnet komme ind på i det følgende:

aroma-aromatic-bowls-674483.jpg

Ro på nervesystemet

En ekstrem vigtig faktor i fertilitetsprocessen er, så vidt muligt, at få ro på nervesystemet. Praktiser alle de mentale (og fysiske) øvelser, der gør det muligt at rykke fra det sympatiske nervesytem (dit kamp/flugt system) til det parasympatiske nervesystem (dit ro/hvile system). Kroppen er så snedigt indrettet at, hvis vi oplever stress, vil kroppen nedprioritere alt det, der har med reproduktion at gøre. Virkelig smart, hvis vi skal løbe fra en sulten tiger, men knap så smart, hvis vi ønsker at blive gravide. Al stressreduktion står derfor øverst på listen. Din krop skal føle sig tryg og vide at den har ressourcerne til at gennemføre en graviditet. Så giv den de bedste forudsætninger med masser af hvile, god mad og bevægelse.

Søvn

Vigtigst af alt: SØVN SØVN SØVN. Det er en kæmpe opgave for både krop og sind at gå igennem fertilitetsbehandling, og du har brug for al den energi, du kan mønstre. Det kan være svært at finde ro og falde i søvn, når tankerne kører, du er måske fyldt med kunstige hormoner, du venter på prøvesvar, skal testes eller have lagt æg tilbage. Prøv alligevel at lægge dig tidligt under dynen. Dryp evt et par dråber lavendelolie på din hovedpude, tag et varmt bad og lyt til en guidet meditation.

Tillid

Vid med dig selv, helt dybt i hjertet at: ‘Det hele skal nok gå’. En effektiv og beroligende sætning, der kan gøre mirakler for oplevelsen af kontroltab. Du skal nok opnå at blive gravid og blive forældre til din helt egen guldklump. Statistisk set ender de fleste heldigvis med at blive gravide på den ene eller anden måde. Hav tillid til dig selv, din krop og til processen. Overgiv dig til det sted du er lige nu.

Visualisering, meditation, positiv tænkning & mantraer

Visualiser dig selv som gravid, som mor. Mærk følelsen i hele kroppen. Tal til dit barn og lad det vide, at du er klar til at modtage det. Ja, det virker lidt langhåret, men det virker, og det skaber fokus på det positive mål og forbinder dig med dig selv og den sjæl, der venter på at blive født.

Anvend positiv tænkning. Din krop er magisk og vidunderlig. Den skal til at skabe det største mirakel nogensinde. Visualiser dig selv som stærk og vital. Fyldt med overskud og energi. Husk naturligvis også, at det er helt ok at have det skidt og give udtryk for det, når det er det, du har brug for. Du kan evt skrive dit eget positive mantra ned, hænge det op og tage det med dig i tasken, så du bliver mindet om din styrke og dine ønsker i løbet af dagen.

Hovedet kan spinne ud af kontrol, når kroppen flyder over af hormoner, træthed og tanker om alle de ubekendte faktorer, der fylder lige nu. Her har jeg selv haft kæmpe gavn af at lytte til guidede meditationer (prøv evt dem som Mother, mind & heart har lavet) - både de helt klassiske meditationer, men også deciderede fertilitetsmeditationer. De giver en pause til både hoved og krop, hvor tiden står stille, og man bare kan give sig selv lov til at fokusere, nyde og slappe af.

Hav for øje, at alle de metoder jeg lister op her og i det kommende, er ting du kan plukke af, når du har behov for det. De må endelig ikke blive endnu ti punkter på en overfyldt to do liste, der kan stresse og give følelse af skyld. Husk at hvor meget yoga du end dyrker, sund kost du spiser og visualiseringer du udfører, vil der være dage, hvor alt er sort og leverpostej og intet giver mening, uanset hvor mange dybe vejrtrækninger du tager. Det er pissehamrende hårdt fysisk og psykisk at være lige der. Midt i uvisheden og på mange måder ensomheden, fordi de færreste forstår, hvad det vil sige.

Derfor. Slå i en pude, spis den pose bland-selv-slik eller drik den øl, hvis det er det, der giver dig trøst eller forløsning lige der. Vi er ikke perfekte og det er fertilitetsbehandlingen heller ikke. Jeg husker selv, at jeg i en lang periode, på ingen måde havde lyst til at forlade min lille kuppel af en lejlighed. Bevidstheden om, at jeg ville støde ind i horder af smilende mødre med barnevogne på Værnedamsvej var for smertefuldt. Ja, jeg havde faktisk svært ved at gå i Føtex uden at fælde en tåre i frustration og afmagt, når jeg igen handlede ind til middag for to - uden børn. Al fokus var på den familie jeg manglede og ønskede mig så brændende. Så en aften tog min mand og jeg til impulsiv fest med bobler og dans på bordene til langt ud på morgenen. Det var vidunderligt at mærke kroppen som andet end hormonforstyrret babyproduktionsmaskine. Jeg fik en pause fra de kværnende tanker og mærkede at jeg og livet var andet og mere end hormonindsprøjtninger, fertilitetsoptimeringer, indlæggelser og tudeture. Det jeg mener er. Lyt til dig selv og din krop og mærk efter. Virkelig efter. Hvad er det du har brug for lige nu. Er det en lur på sofaen og en grøn juice eller er det lambadadans og diskolys til solen står op.

business-chinese-container-165228.jpg

Kost & kosttilskud

Det vigtigste for din fertilitet er de ting du gør regelmæssigt, hver eneste dag. Her hører nærende mad og drikke i den grad under. Det er egentlig ganske simpelt. Din krop har brug for en bred vifte af næringsstoffer for at danne sunde æg, sundt blod, tilstrækkeligt med hormoner og ikke mindst skabe et foster. Du har brug for at oparbejde et solidt lager, som din krop kan tære af. Du har brug for byggesten, der kan producere hormoner, balancere dit nervesystem sørge for din energiproduktion, din tarms velbefindende og styrke dit immunforsvar. Alt sammen med til at give dig de bedste forudsætninger for en sund og uproblematisk graviditet. Spis så vidt muligt en fertilitetsfremmende diæt, der består af økologiske og uforarbejdede fødevarer, da pesticider kan forstyrre din hormonbalance. Drop stimulanser, sukker og hurtige kulhydrater, da de har en negativ indvirkning på blodsukkeret, der spiller en stor rolle for fertiliteten. Få masser af væske, gerne 2-3 liter rent vand dagligt. Drik friskpressede juicer og mind dig selv om, at alt det du putter i munden er byggesten for dig og din kommende baby. Fødevarer som er gode for fertiliteten er f.eks: Æg, nødder, grønne grøntsager, frugt, bær, bønner, linser og avocado. Den fertilitetsboostende kost er et kæmpestort emne i sig selv. Jeg anbefaler at du tager researchbrillerne på og dykker ned i noget af al den viden, der er derude. Jeg kan feks anbefale denne side: www.natural-fertility-info.com

Undersøgelser viser at kvinder, der tager kosttilskud bliver hurtigere gravide og har en bedre graviditet end dem, der ikke gør, så overvej om der er noget at hente her. Jeg anbefaler gerne tilskud af: probiotika, en god fiskeolie og en multivitamin for gravide med methylfolat. Vigtige antioxidanter, vitaminer og mineraler, når du er i behandling er: Vitamin D, Vitamin E, Vitamin C, Q10, Folinsyre, B12, B6, Jern, Zink og Selen.

Sex, berøring og lidt om lykkehormonet oxytocin

Berøring, massage og sex sender kaskader af lykkehormonet oxytocin på rutchetur i kroppen. Det samme gør omsorg mellem mennesker og tillidsfulde samtaler. Det er et hormon, du ikke kan få for meget af og slet ikke i forbindelse med fertilitetsbehandling. Det er stressreducerende, beroligende, du bliver mere tillidsfuld og mindre angst. Sørg for at nyde en god frokost, hvor du forbinder dig med dine bedste veninder. Kys og kram folk omkring dig og sørg for at nyde og sanse, alt det du overhovedet kan. Det vil få dit blodtryk til at dale, give dig større velvære og gøre din smertetærskel højere.

Sex kan være et ømtåleligt emne, når man forsøger at blive gravid. Den kærlighedshandling, der skulle føre til ønskebarnet er ofte reduceret til og minder os om ‘det der ikke virker’ Ikke desto mindre er sex og intimitet en fantastisk vej til at mærke og udtrykke kærlighed og suge til os af nærvær og intimitet. Vi har behov for at føle os forbundet til hinanden. Det højner vores selvværd. Styrker immunforsvaret og reducerer stress. Udover oxytocin udløser sex en række andre kemikalier, som er ekstremt gavnlige, når man befinder sig i en livskrise. Prolaktin gør os rolige og afslappede. Dopamin aktiverer vores belønningscenter og giver os en følelse af lykke. Endorfiner, som er kroppens eget morfinstof er smertedæmpende og giver os en føelse af lyst, succes og energi. Man skal heller ikke underkende den gavnlige effekt sex har på et parforhold, der kan være presset til sit yderste. Når man netop har råsnavet under bruseren, gør det knap så meget, at der ligger vasketøj på gulvet, man har fået dårlig hud af hormonbehandlingen og at der er en hel uge til blodprøvesvar.

cooking-food-ginger-256318.jpg

Yoga - restorativ, yin yoga og yin energi

Selv anbefaler vi fertilitetsfremmende yoga, såsom restorativ yoga, yin yoga og al aktivitet med en yin energi. Yoga er en virkelige god måde at tanke op på og skabe et rum til krop og sjælelig selvforkælelse. Al bevægelse, der øger blodgennemstrømning i underlivet klapper jeg af. Kroppen bliver stukket i, skannet, vejet og målt i et fertilitetsforløb. Det er skønt at have et rum som yogaen, hvor kroppen bare kan få lov til at være krop uden bedømmelse. Man kan være meget vred på sin krop, når man står et sted, hvor det kan føles, som om den er imod en. Her hjælper yogaen til at forbinde sig positivt til alt det den kan og gør.

Gå en tur i naturen

En anden fantastisk måde at bruge kroppen på, der kræver et minimum, er bevægelse i naturen. Jeg er stor fortaler for, at man så ofte det er muligt, forbinder sig med naturen. Om det så er en gåtur i den nærmeste park, et dyp i havet eller bare en tur forbi blomsterforretningen. Vores blodtryk falder, når vi er i naturen, vores stresshormoner daler, vi føler os gladere og mere groundede. Alt sammen godt, hvis man har dage, hvor tankerne myldrer, man er ked af det og overvældet.

Selvomsorg og forståelse for din situation

Selvomsorgen er altafgørende for en positiv oplevelse af behandlingsprocessen. Vid at det er en turbulent og afgrænset tid du går igennem. Du vil højst sandsynligt opleve hele følelsesregisteret. Frustration, vrede, håb, afmagt, kærlighed, lykke og eufori. Se på dig selv gennem de kærligste øjne. Både på de dage, hvor du har håb og optimisme og de dage, hvor der ikke findes kleenex nok i verden. Nogle vælger at gå på nedsat tid eller holde nogle ekstra fridage i forbindelse med behandlingen. Alt er tilladt. Giv dig selv lov til at dvæle, at sove, at lægge dig fladt på sofaen kl. otte. Det kommer før alt andet. Både arbejde og vasketøj. Vi gik selv i gang med at planlægge bryllup, da vi startede i behandling. Her stoppede en meget vis læge os heldigvis, og vi endte med at holde det skønneste bryllup og udskyde babyprojektet til vi var parate til det. Man har ingen anelse om, hvad det gør ved en at opleve de mange hormonelle og følelsesmæssige udsving. Derfor vil jeg virkelig råde til, at man respekterer sig selv og det hårde arbejde det er, at skabe en baby på den her måde.

Så kys det dog det satans liv

Nyd nyd nyd det liv, der er lige nu, så meget du kan. Forsøg at være lige her og ikke i næste ægoplægning eller to år frem. Kys dig selv i spejlet hver morgen, tøm Aesop for lækre produkter og hold spadag, drik og spis hele regnbuen. Omgiv dig med støttende mennesker og kram dem en ekstra gang. Vær åben og ærlig, når du bliver ked af det og frustreret. Råb, græd og reager. Verden vil dig det godt. Og den kan godt rumme hele dig. Det er det vildeste rutchebanetur på så mange planer at være i behandling. Du vil lære dig selv og din partner (hvis du har sådan en) at kende på helt nye måder. Og når I står med jeres elskede baby i armene, vil det altid være det hele værd.

Held og lykke og rigtig meget varme herfra til dig som er i gang med at skabe et helt nyt menneske. Du skal være meget velkommen til at dele din historie her på siden eller komme på vores mor, mig tid som er vores restorative yogahold hver mandag i København - holdet er også for dig der prøver at blive mor. Derudover er du også velkommen til at booke individuelle forløb eller coachingsessions med Cille med henblik på at få roen ind i en turbulent tid.

Tak til Kathrine for at dele åbent om hendes sårbare proces og arbejde. Vi er meget inspireret af Kathrine og anbefaler varmt hendes arbejde - du kan følge hende på hendes blog Søster og glæde dig til hun gæster vores podcast i December.

Sårbar inspiration: Skal jeg holde min graviditet hemmelig af frygt for at miste?

“There's no such thing as selective emotional numbing. There is a full spectrum of human emotions and when we numb the dark, we numb the light. If you want to feel the joy, you have to be able to feel the sadness. ” – Brene Brown, PHD i sårbarhed

De fleste kvinder som er eller har været i processen med at blive gravid kender til temaet om hvorvidt du skal dele det med andre eller holde det for dig selv. Ofte har man kæmpet i flere år for at blive gravid eller været igennem hårde fertilitetsprocesser og når pinden pludselig viser to streger er det så sårbart og magisk, at vi bliver nødt til at skærme os for det værste der kan ske, nemlig at vi mister. Derfor taler vi ikke om det, som en forsvarsmekanisme mod det værst tænkelige. Forsker i sårbarhed, Brene Brown, kalder dette foreboding joy:

“When something good happens, our immediate thought is that we’d better not let ourselves truly feel it, because if we really love something we could lose it. So we shut down our ability to completely enjoy so that we can also shut down our capacity for feeling loss.” – Brene Brown

Hun taler om vigtigheden, af at turde sprænge glasloftet og for at mærke den glæde det er at være gravid, bør vi også kunne rumme den sorg det er at miste. Og det gør vi ved at tale om den kompleksitet det er at rumme den helt vidunderlige glæde, men på samme tid være bange som aldrig før.

Omkring en fjerdedel af alle kvinder oplever at miste under deres graviditet og derfor finder vi en stor vigtighed i at kigge på ”tabuseringen” deraf, samt turde tale om de følelser du ligger låg på af frygt for det værst tænkelige. Kunne disse følelser håndteres på en anden måde og er denne dybe sårbarhed ikke en naturlig del af rejsen mod moderskabet. Vi har taget en snak med Stine Friisnæs, førstegangsmor, og en sårbar og stærk kvinde, der var så modig at skrive til os og stille og tale højt om spørgsmålet: Hvorfor skal en graviditet egentlig holdes hemmelig? Det var en sårbar snak, som gav os tårer i øjnene og kuldegysning, inspiration og glæde. Læs med her og se om du kan opleve genkendelse.

”Jeg har siddet på offentlige steder og grædt når jeg har fortalt om min situation og om mine følelser, og det har da bestemt været grænseoverskridende, men jeg har forsøgt at give et smil til dem der har siddet i nærheden og tydeligvis har observeret den grædende kvinde. De har alle smilt tilbage, og selvom de intet har vidst om hvad mine tåre skyldtes, har jeg følt at jeg har “mødt” et fremmede menneske i en eller anden form for fælles forståelse. For alle har jo oplevet sorg et den eller den anden form, og det har gjort alverden for mig, at jeg har følt mig forstået, endda af mennesker jeg slet ikke kender.” – Stine Friisnæs

bed-belly-bump-69097.jpg

1.   Kære Stine, tak for at du vil dele din såbare proces med os og åbne op for denne snak. Vil du dele om din vej til moderskabet?

Ja, selvfølgelig vil jeg det. Jeg har selv fundet megen tryghed i at høre andres historier, så hvis min historie kan gøre det samme for andre kvinder, eller mænd for den sags skyld, vil det bare gøre mig glad.

2. Du har valgt at være åben om din graviditet og dele det i din omgangskreds, hvorfor valgte du dette?

Først og fremmest fordi jeg ikke kunne lade være. Det har altid faldet mig naturligt at dele mine glæder såvel som sorger og bekymringer med folk omkring mig. Både de helt tætte relationer, men også de mindre tætte. Nogle mennesker har brug for at reflektere længe over deres bekymringer, bearbejde processen selv, for derefter at kunne præsentere omverdenen for deres situation, som de nu mener de har fået under kontrol… eller slet ikke præsentere den for nogen. Jeg forestiller mig at det er for at undgå at virke sårbare og ikke fremstå som et menneske ude af kontrol - men vi ved jo godt, at alle går og tumler med noget af den ene eller den anden karakter og at ingen er perfekte, og gudskelov for det.

Nåh, tilbage til dit spørgsmål, det faldt mig som sagt meget naturligt at fortælle folk at jeg var gravid, selvom jeg fik af vide at jeg nok lige skulle vente til nakkefoldsscanningen, så vi var sikre på at alt var okay. Men 12 uger, det er godt nok lang tid at vente, og hvad gør man så lige når man er et mennesker der altid har gået meget ud, elsker vin, smøger og socialt samvær.  Skulle jeg blive hjemme og komme på undskyldninger for ikke at dukke op? Eller tage med og stå med en tonic og lade som om der var gin i (som så mange andre jeg kender har gjort). Niks, det gad jeg simpelthen ikke. Jeg var selvfølgelig træt og havde delvist kvalme, så det gav sig selv ikke at deltage i alle arrangementer, men det var forår og det blev sommer, så alle omkring en piblede ud af deres vinterhuler og mødtes i solen til kolde øl og hygge, så den var lidt svær. Derfor gjorde det jo tingene en hel del lettere når jeg så fortalte hvorfor jeg ikke lige skulle med til Distortion 3 dage i streg.

Så jeg fortalte det til mine venner, familie og kollegaer, og i øvrigt til dem jeg nu stødte på hvor det gav mening at fortælle det. Og jeg blev selvfølgelig mødt et par gange med spørgsmålet, om jeg godt turde fortælle det. Min følelse omkring dette var, at jeg jo var nødt til at forvente at alt gik godt, for jeg ville jo ikke få noget ud af at forvente det værste. Skulle jeg så gå rundt og lade være med at glæde mig.. i 12 uger!!! Det synes jeg ikke rigtig gav nogen mening, og HVIS det nu gik galt, vidste jeg jo alligevel at jeg heller ikke ville kunne lade være at snakke med mennesker omkring mig om det. Det er min måde at håndtere bekymringer på... snakke snakke snakke, i en stor pærevældig, i syd, øst og vest, netop for at finde ro i mig selv til at kunne være i processen og komme videre.

En anden side af sagen var faktisk også, at jeg ikke synes det var spor sjovt at være gravid. Det er jo så surrealistisk at der gror et lille menneske inden i en, men man kan ikke se det eller mærke det, og man kan blive i tvivl om det overhovedet er rigtigt. Man kan mærke trætheden og kvalmen, men jeg mærkede i høj grad også min frustration over ikke at kunne deltage i alle festlighederne på lige vilkår som alle de andre.  Så jeg brokkede mig nok en del. Nok mere end hvad nogle synes gav mening, for jeg skulle da bare være glad for at jeg var gravid. Og det VAR jeg også, i den grad, men jeg havde rigtig meget brug for at italesætte mine frustrationer, for det var dem jeg kunne mærke, og ikke det lille menneske i min mave. Måske havde jeg også lidt dårlig samvittighed over ikke bare at kunne være 100 % glad, men igen, skulle jeg så bare gå og lades som om.. Det er jeg virkelig dårlig til! Så jeg var nok blevet en lille smule sindssyg hvis jeg ikke skulle have delt min graviditet med nogen. Og jeg er glad for at jeg gjorde det, også selvom det ikke gik i første omgang.

adults-cute-focus-1462457.jpg

 3. Kan du beskrive nogle af de følelser, der gik igennem dig, da du mistede og du vidste, at du nu skulle fortælle denne del af historien, til alle dem du først havde delt den glædelige nyhed om graviditeten med?

Da jeg var i uge 8, betalte vi for en scanning. Som sagt, så føles det jo som år nærmest at gå og vente, så jeg havde brug for at se at der rent faktisk var et liv derinde, og på den måde bedre kunne forstå det. Det samme var gældende for min kæreste, som selvfølgelig havde endnu sværere ved at forstå situationens virkelighed. Vi så et lille hjerteblink og det var vildt og det var dejligt. 4 uger efter i august, skal vi så på Riget, og går med glæde og bare sommerben dertil for endelig at kunne råbe det sådan rigtig højt til verdenen. Men da damen ved scanningsapparatet er stille i lidt for lang tid, ved jeg bare at det er dårligt nyt. Det må simpelthen være et vildt job at have, både at kunne give den bedste nyhed i verden til de kommende forældre, men også at skulle gøre det modsatte.

Fosteret var gået til grunde omkring uge 9, dvs. En uge efter vi havde fået den tidlige scanning hvor vi så liv. Havde man dog bare fået den scanning en uge efter, så havde min sommerferie set lidt anderledes ud.Jeg brast i gråd, ikke højlydt, men stille, og følte mig så tung om hjertet at jeg lyst til at synke ned igennem briksen, ned i gulvet og forsvinde. Jeg ville ikke se på skærmen.

Damen sagde at hun blev nødt til at tilkalde en læge, for at kunne sige med sikkerhed at der ikke var noget liv. Derudover havde hun en praktikant med, så da lægen kom, brugte de ekstra lang tid på at scanne fra alverdens vinkler så den, sikkert søde, praktikant kunne lære en masse. Det ville jeg godt lige være blevet spurgt om. Jeg bidrager gerne til lægevidenskaben, men lige i denne sårbare situation havde jeg måske ikke så meget lyst til at være ”forsøgskanin”.

Vi går fra Riget, og vi stopper op på den modsatte side af Blegdamsvej for at ringe. Jeg måtte sige det til min forældre med det samme. De sad jo og ventede i spænding på vores opkald. Dét gjorde ondt, og da min far, efter at jeg har fortalt at fosteret ikke levede, sagde at han blev nødt til at lægge på da han ikke vidste hvad han skulle sige, brød jeg fuldstændig sammen. Han var selvfølgelig dybt chokkeret og helt ulykkeligt, og vidste simpelthen ikke hvordan han skulle reagere.

Min kæreste og jeg stod og holdt om hinanden og græd og forsvandt lidt fra verdenen et øjeblik. Indtil en dame kommer ud fra blodbanken vi stod lige foran, og kærligt spørger om vi vil ind og sidde lidt. Det var mit første møde med et fremmed menneske der omfavnede min sårbarhed, blot en time efter den triste nyhed.

4.  Brene Brown som er forsker i sårbarhed taler om foreboding joy Hvad tror du, det er der gør, at vi holder os tilbage fra at dele vores glædelige nyhed?

Det er et rigtig godt spørgsmål, for det virker jo helt tosset ikke at dele glæderne i vores liv. Men det er vel frygten for at det ikke lige går som det skal, og hvad gør vi så? Så skal vi face de mennesker vi har talt med, og så vil de hvad.. dømme os? For ikke at lykkes, eller for at blive kede af det. Eller handler det i virkeligheden om at vi ikke selv kan overskue ”fiaskoen”, for jo mindre der bliver talt om den, jo mindre virkelig er den og jo hurtigere kan vi komme videre. Det er nok en kombination af begge dele og det er selvfølgelig dybt individuelt. Jeg kan selv godt, nogle gange, tage mig selv i at sige, at hvis jeg forventer det værste kan jeg kun blive positivt overrasket. Det er jo i virkeligheden dybt deprimerende at tænke sådan, og jeg mærkede det især da jeg var højgravid (i min anden graviditet) og blev sygemeldt pga. risiko for for tidlig fødsel. Jeg var slet slet ikke klar, og var mere trist end glad, for hvad nu hvis det slet ikke blev som jeg havde håbet. Hvad nu hvis jeg ikke kunne elske mit barn lige med sammen og i øvrigt ville vores liv også stoppe helt når nu der kom et barn. Min kæreste glædede sig mere til at møde vores baby end jeg gjorde og jeg havde det forfærdeligt med det.

Det der skete var at jeg havde malet et billede, et meget negativt billede af hvordan det ville blive at få det her barn, for man hører jo om hvor hårdt det er at blive forældre, så jeg tænkte at hvis jeg bare forestillede mig det værste kunne jeg kun blive positivt overrasket. Men det bed sig selv i halen, for alle mine negative tanker tog over og stjal al glæden. Jeg ved at jeg modsiger mig selv her ift. de følelser jeg havde omkring at dele nyheden tidligt og netop IKKE forvente det værste, men det var to forskellige perioder i min graviditet og helt forskellige følelser.

Da jeg endelig blev gravid igen, delte jeg alligevel nyheden tidligt på trods af vores oplevelse med abort. Jeg havde jo netop lært at det var godt for mig at tale om det, og høre andres historie, for der var mange der havde oplevet det samme, og det var faktisk rigtig rart at finde ud af.

Det var lige en lille , men vigtig, sidebemærkning. Men hvorfor deler man så ikke sine glædelig nyheder? Det gjorde jeg jo, med den viden at glæden kan vende, som den jo gjorde i vores tilfælde. Jeg var mega sårbar, men på ingen måde pinlig eller bange for at fortælle folk om min sorg. Jeg havde brug for dét der ,der sker mellem mennesker når man er sårbar overfor hinanden. Det heler bedre end noget andet, og jeg har ikke på et eneste tidpunkt mødt et mennesker der gjorde at jeg tænkte anderledes. 

belly-blurred-background-body-952597.jpg

5. Du brugte din sårbarhed til at komme gennem din krise, hvilke andre redskaber kan du dele med kvinder der har oplevet det samme?

Snak, tal, råb, hvisk, sig noget, skriv noget ned, kom ud med det du går og tumler med og lad være med at være bange for at det du har at sige enten ikke er vigtigt, for det er det, eller at folk ikke vil høre eller forstå det. Jeg vil vove at påstå at de fleste mennesker kan modtage åbenhed og sårbarhed. Ja, det kan være svært at vide hvad man skal sige til et sårbart menneske, da man ofte føler at man skal sige noget der kan fikse problemet, det kan man jo bare ikke altid, og det er der ofte heller ikke brug for. Der var jo ikke noget eller nogen der kunne fikse MIT problem, men det var heller ikke det jeg havde brug for. Bare et lyttende øre og et kram eller et smil var nok.

Jeg har et lille motto hvis man kan kalde det det. Det synes jeg giver meget god mening og det har virket for mig i rigtig mange situationer:

” Jeg sladrer ikke om andre, men jeg sladrer om mig selv” - Stine Friisnæs 

adult-art-baby-208188.jpg

6.  Hvordan giver man sin partner plads til at være del af ens sorgproces? Og hvordan kommer man gennem det sammen?

I vores tilfælde var det faktisk ikke noget vi snakkede sådan helt vildt meget om. Jeg blev tit ked af det pludseligt uden nogen rigtig grund, og sagde bare ” nu bliver jeg lige ked af det igen” og så blev jeg holdt om, og vi blev enige om at det jo nok skulle lykkes på et andet tidspunkt, men at vi også godt måtte være kede af det sammen lige nu og her. Det vigtigste for mig var faktisk bare at blive holdt om. Og jeg tror bestemt også at det betød meget for min kæreste at vide at det var det der hjalp mig. Egentlig meget simpelt.

7.   Jeg ved du nu er mor til den skønneste lille dame, hvordan har moderskabet føltes nu du har omfavnet din sårbarhed og bærer den med dig i din pusletaske?

Helt vildt dejligt, og det var slet ikke så farligt og svært som jeg gik og bildte mig ind de sidste par måneder inden fødslen. Og den der med at ens liv stopper, som jeg jo var så bange for, det passer jo slet ikke. Det bliver bare anderledes, og med en ny dybde på kærlighedsparametret. Tænkt at man kan elske SÅ højt. Vi er rigtig gode til at give hinanden plads til at lave ting hver for sig, og det betyder virkelig alt, at man kan komme lidt ud og tanke op på venne/veninde energien en gang imellem. Så har man lige det ekstra overskud når nætterne er lange og det kære barn ikke lige viser sig fra den mest charmerende side.

Min sårbarhed og evne til at kunne være åben og tale om tingene, vil bestemt være en vigtig ting for mig at give videre til min datter. Så det håber jeg at jeg formår at gøre på bedst mulig måde. En dag vil hun nok sige ”æhj mor, jeg gider ikke tale om tingene hele tiden”, sådan havde jeg det faktisk selv som teenager, men den dag i dag er jeg virkelig taknemmelig for at vi talte ærligt om alt derhjemme. Vi må jo sige hvad vi tænker, ellers kan vi ikke forstå hinanden. Men det er fedt at være mor, og der skal nok komme masser af svære og sårbare situationer i fremtiden, men dem tager vi som det kommer, det skal jo nok gå.

Her hos Mother, mind and heart er vi så utrolig glade for Stines mod til at dele sin historie med os og taknemlige for at hun tog kontakt med os. Vi tror på genkendelse og håber meget, at Stines historie kan nikke genkendelse hos dig. Du må meget gerne dele din historie eller kommentere i kommentarfeltet.

Du kan følge Stine her

Øvelse: Når moderskabet bliver et sted til at mærke dine kreative drømme

At vide hvad du virkelig vil og hvem du egentlig er, lyder alt sammen meget godt, men hvordan griber man det an når kreativiteten og drømmen om noget større banker på under og efter barslen. Vi graver os ned i mulighederne, hjælper dig med at se på din drøm og giver dig et par refleksionsøvelser til at komme det hele lidt nærmere.

Positive & negative valg

Et af temaerne, der optager os meget her hos Mother, mind and heart er den kreativitet og det behov for at “flytte sig” som der opstår hos mange mødre, når de går rundt på barsel.

Vi er meget optaget af tanken om frihed - frihed til at være den du er & friheden til at leve det liv du ønsker. Ifølge den britiske filosof Isaiah Berlin er der to former for frihed. Den negative som mest handler om manglen på valg, såsom at opleve ikke at have noget du skal og at føle intet pres. Den positive frihed opstår når du tager et valg og dedikerer dig selv til det. Positive valg er en slags udviklingsrejse, hvor du dedikerer dig til noget som du virkelig drømmer om at gøre og langsomt lærer at blive fortrolig med dine nye kompetencer og din nye rejse.

Når du går rundt på barsel vil du sikkert opleve denne tur rundt i frihedsbegreberne. Mange oplever at være fanget i ikke at skulle noget i 9 måneder og vi ved vi italesætter et kæmpe tabu når vi siger, at barslen kan være enorm hård for den arbejdsdygtige og kreative kvinde. Forstå os rigtigt, vi er voldsomt priviligeret at have så lang barsel kontra kvinder i andre dele af verden, men der kan også opstå et kæmpe dilemma i pludselig at være frataget at bruge sine kompetencer og kreative ressourcer og derudaf kan opstå en identitetskrise når vi indser, at det der var ikke er det vi vil tilbage til.

FullSizeRender.jpg

Genkender  du følelsen af drømmen om den positive frihed? Det er en følelse vi selv kender til, da Cille under sin barsel kunne mærke, at det ikke længere harmonerede med hende at være selvstændig kvinde med PR firma indenfor musikbranchen. Hun kunne ikke længere se sig selv stå til koncerter om aftenen og på alskens festivaller, noget der altid havde været hendes drøm, men drømme ændrer sig.

Det føltes som en identitetskrise, at det firma, der havde været min drøm og min baby ikke længere ræssonerede med min kreative sjæl og i en periode var jeg trist og sørgmodig over ikke at have den gnist jeg før havde oplevet. Indtil det slog mig, at min barsel kunne være et åndehul for at gå en ny vej” - Cille Veje

Måske du kan nikke genkende til Cilles beskrivelse af at mærke et kald efter noget større, en ny hverdag og en række nye kreative kompetencer, der skal læres.

“Det tog mig mange gåture og mange runder med mine tanker før jeg oplevede at kunne mærke min kreative sjæl midt i lorte bleer og amning. Jeg husker en stor følelse af kreativitet midt der i min ammebobbel og en følelse af skaberkraft og nysgerrighed. En række følelser der fik mig til at tilmelde mig min coachinguddannelse og kaste mig ud i det uden at vide hvor jeg ville lande. Jeg kan kun tale for mig selv, når jeg siger at det var grænseoverskridende og frygtsom at tage skridtet ud i det nye, for når vi gør det føles det som om det vil være at forråde os selv at gå tilbage til det gamle. Jeg er stadig på min rejse, men jeg kan mærke jeg er et godt sted nu hvor jeg navigerer ud fra en række positive valg “ - Cille Veje

Kan du genkende Cilles beskrivelse og går du med følelsen af at skulle prøve noget nyt, vil vi meget gerne inspirere dig til at vande det i dig. Lad være med at holde det nede, for kreativiteten er som en badebold du holder nede under vand - den bliver ved med at hoppe op indtil du vælger at lytte til den og anerkende, at det måske er tid til at se på en ny levevej og en ny identitet som mor og kvinde på arbejdsmarkedet.

FullSizeRender.jpg

At opfinde dig selv påny

Den største frustration på din kreative rejse vil nok være tanken om hvordan du ved om du er på rette vej. Til dette har vi kun en rettesnor - og den gælder faktisk for alt i dit liv:

“ Giver det mig energi eller dræner det mig. Hvis det giver dig energi og smil på læben, så er det der din sjæl og dit hjerte er og det du skal være modig til at turde gå med” - ukendt

Der vil altid være ting du ikke kan undgå og alle jobs har “lortetjanser”, vi bryder os heller ikke om at lave momsregnskab her hos Mother, mind and heart, men det ændrer ikke på at vi kan mærke at vi på den lange bane får mere energi af vores nye vej, end at det dræner os. Dette energiregnskab er også værd for dig at se på, når du arbejder med dine valg. Husk ikke at blive fanget i din frygt - det nemmeste for egoet er at bilde dig ind at du ikke kan, men det er ikke det samme som at du bliver drænet. Frygten er en mur du godt kan hæve dig over når du laver dette regnskab.

Øvelse 1: Dream Big

Sæt dig ned med din notesbog og skriv nu frit fra leveren hvilken hverdag du drømmer om og hvilket job du længes efter. Husk at når du er mor har du et ansvar for dig selv og din familie, så selvom du drømmer stort skal din drøm stadig hænge sammen med dit moderskab.

Øvelse 2: Kend dig selv og dine behov

Hvis du skulle kigge på dig selv og se på hvem du er nu, hvor meget er så dig og hvor meget har du samlet udefra? Prøv at sæt dig ned og mærk efter, hvad vil du egentlig. Shopper du dyrt børnetøj fordi de andre i mødregruppen gør, går du til mor fitness fordi du skal imponere din mand med hvor hurtigt du er i form igen og taler du lykkeligt om dit job fordi der er en god pension og en fast indtægt som dine forældre har lært dig er det vigtigste i livet.

Hvis vi skræller lagene af løget og fjerner de overbevisninger som dine forældre, dine veninder og samfundet har påduttet dig (du ved godt hvad der er deres og hvad der er dine), hvad længes du så egentlig efter?

Alt for ofte lever vi ude hos de andre og lader dem vælge for os istedet for at mærke efter og stå ved vores drømme.

FullSizeRender.jpg

Øvelse 3: Tag på artistdate med dig selv 

Put din baby i barnevognen, tag en time før fri fra job eller brug en lørdag formiddag med dig selv. Du skal nu på artistdate med dig selv, et begreb som Julia Cameron har skabt som omhandler at finde ny inspiration og som vi har nydt stor glæde af hos Mother, mind and heart.

Start med at gøre plads til stilheden, tag en notesbog og pen med og gå så på opdagelse. Gør noget nyt, tag et nyt sted hen og sæt dig og skriv så ud fra disse spørgsmål:

  • Hvilke daglige aktiviteter giver dig glæde?

  • Hvad nød du at fordybe dig i, da du var barn?

  • Hvad er vigtigt for dig?

  • Hvilken kærlig ramme kan du sætte om din hverdag ( hvornår afleverer du, hvornår har du kontortid, hvornår har du migtid)

  • Hvilke små skridt kan du gøre for at gå på opdagelse i din kreativitet?

  • Kan du mærke småskridt af hvor din energi går hen?

Næste uge kan du udvide din artist date med at invitere en spændende inspirerende person på kaffe. Det handler om at gøre noget, at få en oplevelse som vil hjælpe din kreativitet og nye ideer med at blomstre.

Måske din barsel faktisk ikke er så slem, måske de negative valg fører til positive og måske det handler om, at du har modet til at turde prøve det nye.

Vi ønsker dig god fornøjelse og håber disse øvelser kan inspirere dig til at tage hul på din kreativitet. 

3 øvelser til at dæmpe morstressen på øverste etage

Som mor vil du nok have oplevet, at det er som om hovedet er kommet lidt på overarbejde. Lidt er måske en underkendelse, faktisk følelse det sommetider som om der konstant er noget at tage stilling til på øverste etage. Hovedet kan være fyldt med alt fra bekymringer om den lille eller om dig selv og dit parforhold, tanker om dagens gøremål, tanker om hvornår graviditeten indtræffer eller mere eksistentielle tanker om hvem du er. I løbet af mit første år som mor har jeg lært et par gode øvelser til at komme ud af hovedet og ind i livet, her deler jeg dem med dig som inspiration til at løfte dig over alt det, der kører på øverste etage.

“ The present moment is filled with joy & happiness. If you are attentive, you will see it” - mindfulness guru Thich Nhat Hahn

Når du står i stress og tankemylder og tanker om om alt nogensinde bliver bedre, ved jeg om nogen at det kan lyde absurd at skulle fokusere på at flytte dit fokus et andet sted hen, når det eneste du ønsker er at løse det dilemma du står i. Men hei - det paradoksale er, at det løser sig ikke af at du tænker mere over det. Læs lige denne sætning en gang mere indtil hele dit system forstår det. Overtænkning er ikke løsningen på tænkning. 

adult-bed-bedroom-698158.jpg

Øvelse 1: Vælg at fokusere på det der gør dig godt

Prøv derfor om du kan flytte dit fokus, få nedsat din stress og vælg at erstatte den tid du bruger på at bekymre dig med at gøre gode ting for dig selv og dem du holder af - og her taler vi ikke om “Instagram” perfekte ting du kan dele for at pudse din skærm af og dele hvordan du er i så utrolig zen selvom du ikke er, men oplevelser der fodrer din sjæl og giver dig ro. Prøv at sæt dig ned med din notesbog og tænk over 5 ting der føles gode for dig? Dette kunne være at gå en tur, at nyde en god kop kaffe, et varmt bad, at holde din partner i hånden.

Grib nu din notesbog og fortsæt med at lave øvelsen.

beverage-books-caffeine-904616.jpg

Øvelse 2: Kig ud ad ruden og oplev verden

Men hvordan slipper jeg mine konstante tanker og bekymringer? Det gør du ved at vide, at det ikke handler om at slippe dem, det handler bare om ikke at fodre dem, gå i snak med dem og begynde at fikse dem ligesom dine veninder eller dameblade ikke skal cafe latte fikse dem eller finde løsninger derpå. Find en accept af, at det er som det er og vælg så at lev dit liv mens der måske kører en strøm af undertekster i horisonten. 

Find en sprit tusch - skriv din negative tanke eller bekymring på ruden lige foran dig, fx jeg bliver aldrig gravid eller jeg bliver aldrig mor. Stil dig nu foran ruden og kig igennem, vær så opmærksom på alt det der er ude på den anden side af ruden, fx træer, en gul cykel, et husnummer hvor der står 10, to personer der går hånd i hånd. Kig så tilbage i rummet og fortæl højt hvad der var derude i virkeligheden? 

Kan du se, du kan sagtens fokusere på at leve livet selvom denne her bekymring er hos dig? Det handler blot om at du løfter dig over den og vælger at leve dit liv. 

aromatic-beverage-black-coffee-1405761.jpg

Øvelse 3: Udskyd dine grublerier til din grubletid

 Skulle bekymringer tone sig op i løbet af dagen mens du er på arbejde, kan du indgå en aftale med dig selv om hvornår du må gruble. Fx kan du aftale med dig selv, at du har grubletid kl 19.00 -19.15 hvor du må tænke over løsninger på dit problem. Hurtigt vil du opleve at når du når til din grubletid har du glemt hvad der egentlig fyldte og så opdager du, at det nok ikke var så stort et problem alligevel og at du istedet kan fortsætte med at fokusere på at leve lige nu og her, hvor det er meget sjovere at være.  

Når dit hoved kører allermest handler det om at prøve at komme lidt ud af hovedet - omend det lyder nemmere sagt en gjort. Prøv at leve livet med fokus på alt det gode du har, fokuser på lige nu og skridt for skridt oplever du at det er omsonst at gå og overbekymre dig om fremtiden, for den er alligevel udenfor din kontrol. 

Forhåbentlig vil du også opleve, at følelser og tanker ikke er farlige og du ikke kan kontrollere dem, men der sagtens kan være stress og grin på samme tid, kærlighed og vrede, taknemlighed og frustration. Vi får ikke det ene uden det andet og er det egentlig ikke fantastisk?